Trods Elbæks afvisning: Riskær vil alligevel stille op for Alternativet

På trods af et klart nej fra partiets stifter Uffe Elbæk, forsøger den 59-årige erhvervsmand Klaus Riskær Pedersen nu alligevel at blive opstillet til Folketinget for Alternativet.

Det meddeler han selv på Twitter mandag formiddag:

- Har meldt mig som kandidat for Alternativet den 17. marts i Kbh Omegn Storkreds. Selvfølgelig skal medlemmer træffe afgørelse.

Den tidligere Venstre-politiker forklarede i sidste uge, at han efter et møde med Uffe Elbæk fik at vide, at partiet ikke ønskede, at han skulle stille op til Folketinget for dem.

Men den afvisning er altså ikke nok til at stoppe Klaus Riskær Pedersen, der tidligere er dømt for bedrageri. Det forklarer han selv til tv2.dk.

- Alternativet er et mere demokratisk projekt, der går fra bunden og op og ikke fra toppen og ned. Og derfor skal vi selvfølgelig ikke sidde og handle det af ovre i et lokale på Chrstiansborg, om jeg er for alternativ til Alternativet eller ej, siger Klaus Riskær Pedersen.

Han mener, at det bør være medlemmerne, der afgør, hvorvidt han skal stilles op eller ej, og derfor fremlægger han sit kandidatur, når Alternativet i Københavns Omegns Storkreds den 17. marts afholder ekstraordinær generalforsamling.

- Medlemmerne skal tage stilling til det. Det er den måde det skal fungere på i Alternativet, og der må man så være indstillet på, at man kan få en øretæve, hvis man ikke få opbakning. Og hvis man får opbakning, så er det i hele projektets ånd, at sådan virker det, siger Klaus Riskær Pedersen og tilføjer:

- Vi er væk fra det her med, at man går og klapper tingene af i forskellige aftaler i forskellige lokaler.

- Medlemmerne må afgøre, om jeg er for alternativ

Klaus Riskær Pedersen har ikke fortalt Uffe Elbæk, at han alligevel vil stille op.

Ifølge Riskær selv mener Uffe Elbæk, at han er for kendt og ikke har været med i projektet fra begyndelsen. Det fik i sidste uge Riskær til at kalde sig selv for alternativ til Alternativet. Men den formulering vil han ikke bruge længere.

- Hvis jeg er for alternativ, er det noget medlemmerne må tage stilling til og ikke partiledelsen.

Klaus Riskær Pedersen fortæller, at han ikke har nogen idé, om han vil få succes med sit kandidatur.

- Jeg tager den politiske risiko, men hvis jeg skal tro på projektet, og projektet er alternativt, så må jeg også tro på grundidéen i det, at her laver vi det altså på den rigtige måde for en gangs skyld.

Følg TV 2 Politik

Få seneste nyt, analyser og baggrund om dansk politik, leveret af TV 2's redaktion på Christiansborg:

TV 2 Politik på Facebook

TV 2 Politik på Twitter

Alternativets hovedmand: Uffe Elbæk

Alternativets hovedkraft er den tidligere radikale kulturminister Uffe Elbæk, der i dag er Alternativets enlige repræsentant på Christiansborg.

Den nu 60-årige Uffe Elbæk blev kendt i offentligheden som initiativtageren til den aarhusianske projektmager-uddannelse KaosPiloterne, hvor han var rektor fra 1991 til 2006.

Han indledte sin politiske karriere som Radikalt byrådsmedlem i Aarhus i 2001, og 10 år efter blev han valgt til Folketinget. Efter folketingsvalget i 2011 blev de Radikale regeringsparti og det nyvalgte folketingsmedlem blev udnævnt til kulturminister.

Han fik dog kun lidt mere end et år på ministerposten, før han blev ramt af et voldsomt politisk stormvejr på grund af habilitetsproblemer i forbindelse med nogle  middagsarrangementer, betalt af Kulturministeriet.

I december 2012 trak han sig derfor som kulturminister, og blev efterfulgt på posten af partifællen Marianne Jelved.

Året efter, i september 2013, meldte han sig ud af de Radikale og fortsatte i Folketinget som løsgænger. Et par måneder senere – i november – var han med til at stifte det nye parti Alternativet, som han nu repræsenterer.

Uffe Elbæk er uden diskussion det nye partis mest markante profil, men partiet har i efteråret 2014 valgt ti topkandidater, der skal repræsentere partiet i den kommende valgkamp. Ud over Uffe Elbæk er den eneste kandidat, der er politisk kendt i offentligheden, Ulla Sandbæk, der fra 1989 til 2004 repræsenterede først Folkebevægelsen mod EU og siden Junibevægelsen i Europa-parlamentet.