Kalifatet i Nivå
Hizb-ut-Tahrir har sat sig på boligforeningen Islandshøjparken i Nivå – i skikkelse af medlemmet Omar Saad, som ved flere forskellige lejligheder har gjort sig til talsmand for ønsket om en kalifat. Et kalifat er et muslimsk domineret samfund, hvor sharia-loven er ledetråd. Det betyder naturligvis, at kvinder skal gå indhyllede, at tyve får hænder og fødder hugget af, at kristne og jøder er andenrangsborgere (hvis de får lov at eksistere), at utro kvinder stenes, at homoseksualitet straffes med døden, og at demokratiet helt selvfølgeligt er afskaffet.
Det er altså det samfund, som Omar Saad ønsker at gennemføre. Et intolerant middelaldersamfund. Men selv mener han godt, at han kan adskille sin hang til steninger og middelalder med ansvaret som formand i en boligbebyggelse. Det er åbenbart to helt forskellige ting. Men erfaringen viser, at adskillelsen ikke går særligt godt. I Egedalsvænge i Kokkedal røg det fælles juletræ ud, da en muslimsk domineret bestyrelse overtog magten. I andre boligbyggerier hører man rygter om ”sharia-politi”, som kontrollerer, at der ikke bliver drukket alkohol, og at kvinder er indhyllede fra top til tå.
På et tidspunkt, hvor Danmark har været ramt af et terrorangreb, som omfattede et fejt mord på en jøde foran synagogen i København, kan nyheden om Hizb-ut-Tahrirs indtog i Islandshøjparken i Nivå ikke betragtes som andet end en ren hån mod det danske demokrati og de danske værdier. En hån mod al anstændighed og retfærdighed. Hvis nogen har opfordret til terror, er det netop Hizb-ut-Tahrir. Hvis nogen har arbejdet aktivt for at ødelægge integrationen, er det netop Hizb-ut-Tahrir.
Dansk Folkeparti har gennem mange år advaret mod Hizb-ut-Tahrir, som har opfordret til drab på herboende jøder, vestlige statsledere og soldater, der kæmpede for at oprette demokrati i Irak. Vi har flere gange fremsat forslag om et forbud mod organisationen, som uden problemer ville kunne forbydes under henvisning til Grundlovens paragraf om foreninger, der virker ved, eller opfordrer til, vold. Men der har ikke været stemning for det, ligesom der heller ikke tilslutning til at lukke moskéer, som åbenlyst rekrutterer unge til Islamisk Stat.
Set fra Hizb-ut-Tahrirs side kan indtoget i Nivå kun betragtes som en triumf og en bekræftelse af islams overlegenhed. Det er derfor kun spil for galleriet, når Omar Saad taler om en adskillelse af sine religiøse aktiviteter og virket som formand, for vi ved udmærket, at islamister ikke skelner mellem politik og religion. De to ting er én og samme ting. Derfor kan vi vente samme udvikling i Nivå som i Kokkedal. Juletræerne ryger ud som det første – det næste bliver måske de kristne beboere, som chikaneres med formandens opbakning, eller andet, der kan cementere islamisternes magt.
Hvornår indser regeringen, at islamisme og terror ikke bekæmpes med symptombehandling, men at man må grave de skadelige rødder op? Hvornår indser regeringen, at moskéer, der opfordrer til terror, og organisationer, der opfordrer til drab, skal lukkes og forbydes? I går Egedalsvænge, i dag Islandshøjparken – hvornår bliver kalifatet udråbt i et nyt boligområde?