Minister er skuffet, men: Det fĂĄr ingen konsekvenser for Skat

Skatteminister Benny Engelbrecht (S) kalder det utilfredsstillende, at Skat i seks år har haft kendskab til, at op mod 314 danskere har haft formuer skjult i storbanken HSCB’s afdeling i Schweiz uden Skat har gjort et eneste forsøg på at inddrive eventuel skat til den danske stat.

Ministeren afviser dog samtidig, at Skats forsømmelse vil få konsekvenser.

- Der er sket mange ting siden da – Skat har fået ny struktur, der er kommet en ny direktør og en ny departementschef. Ministeren er også skiftet ud – det er kontraproduktivt at sige andet end, at der er sket en forsømmelse, og at vi skal undgå at det sker igen, siger han til TV 2.

Ifølge Benny Engelbrecht blev ministeriet først opmærksom på de danske sager i de lækkede dokumenter, da Politiken i januar 2015 henvendte sig om sagen, men avisen blev afvist af Skat under henvisning til tavshedspligt. I redegørelsen fremgår det, at denne afvisning var fejlagtig, men heller ikke dét får konsekvenser – selv om det skete under den nye direktør i Skat, Jesper Rønnow Simonsen.

- Det virker som om, det ikke bare handler om, at nogen har overset sin opgave, men direkte har modarbejdet. Det mĂĄ du som ansvarlig minister have en holdning til?

- Jeg er dybt skuffet over, at man ikke har reageret prompte i forhold til Politikens henvendelse. Det ændrer ikke på, at det nu først og fremmest handler om at fremskaffe informationerne, gennemgå dem og sikre, at der kommer penge i kassen, hvis nogen ikke har svaret den skat, de skulle have svaret, siger Benny Engelbrecht.

Men det fĂĄr ingen konsekvenser?

- Jeg vil bare sige, at på min vagt kommer det ikke til at ske igen, hvis der ligger informationer derude, som vi bør have fat i, og som vi ikke automatisk opsøger. 

Ifølge Benny Engelbrecht er der typisk i den her type sager en forældelsesfrist på 10 år.

- Det handler om at rubbe neglene nu, siger han til TV 2.

Milliarder af skatteindtægter efter læk af HSBC-kundeliste i Schweiz.

I en række lande har skattemyndighederne indhentet skatteindtægter for flere milliarder kroner, efter man har modtaget den lækkede liste med HSBC-kunder i bankens afdeling i Schweiz. 

Danmark: 0 kr. - Har først bedt om at få udleveret listen efter Politikens afsløringer.

Frankrig: 1,285 mia. kr. siden 2009.  

Spanien: 1,970 mia. kr. siden 2010.

Grækenland: Ukendt beløb siden 2010.  

Belgien: 3,230 mia. kr. Tidspunkt for udlevering af listen er ukendt.

Storbritannien: 1,340 mia. kr. siden 2010.  

Italien: Ukendt beløb siden 2010.  

Tyskland: Ukendt beløb siden 2010.  

Irland: 34 mio. kr. siden 2010.  

Canada: 328 mio. kr. siden 2010.  

Argentina: Ukendt beløb siden 2014.  

Indien: 3,310 mia. kr. Tidspunkt for udlevering af listen er ukendt.

Kilde: Politiken