Spænd sikkerhedsbæltet: Partierne flytter ind i din iPad
Så du Lars Løkke sidde på pressemødet under GGGI-sagen og besvare spørgsmål om bonuspoint og flybilletter i efteråret 2013 under beskydning fra journalister?
For det var faktisk muligt at følge med i hele pressemødet på TV 2 News, mens Løkke med de ni bilags-liv endnu en gang kæmpede for sit politiske omdømme. Hvad lavede du imens? Ja, de fleste af os sad med vores ”second screen” – vores Ipad eller vores smartphone og bladrede måske rundt på Twitter og Facebook. Især når Løkke gav ordet til den meget tekniske GGGI-direktør, Mr. Howard Bamsey, der i meget lange sætninger var medvirkende til, at pressemødet blev en maratondyst.
Venstre ved, at du ikke bare sidder passivt og ser tv. Og deres folketingsmedlemmer ved det. Derfor blev du med stor sandsynlighed ramt af nogle af de udmeldinger der blev tweetet og smidt af sted på Facebook fra blandt andre Kristian Jensen, Jan E. Jørgensen, Michael Aastrup, Søren Pind og Inger Støjberg. De fortalte os samstemmende, at journalisterne stillede dumme spørgsmål, og at Danmark skulle se at komme videre, så vi kunne beskæftige os med emner, der rent faktisk har betydning for Danmark. Tilfældigt? Det ved kun Venstre.
Men hvis de ikke havde forberedt en digital komposition under Løkkes pressemøde, havde de været idioter. Nu blev journalisterne det i stedet, blandt andet i en Berlingske-artikel, der kan fortælle om journalisterne, der ikke ligefrem havde ”their finest hour”. Løkke havde brug for al den hjælp, han kunne få, så bilagssagen kunne blive begravet, og Venstre kunne fortsætte deres stormløb mod magten, og det fik han – med et formidabelt tryk og en komposition, der ramte dig direkte i hånden. Gør de andre partier det samme for at lægge digitale tryk på deres sager eller dulme de værste skader? Hvis de vil vinde et valg, så gør de.
Second screen-fænomenet bliver en kamp i kampen fra nu af og indtil valget er afgjort. Hver gang Thorning og Løkke duellerer på tv, kæmper partierne om at sætte dagsorden i din telefon eller på din tablet. Du vil møde partiernes folketingsmedlemmer, der stiller sig til rådighed i netop din telefon for at fortælle dig, at Thorning er pinlig, og Løkke er en sand statsmand, eller vice versa afhængigt af partifarve.
Du vil også møde kampagnefolk, der har som fast job at sætte tryk på sager, der er pro deres partis dagsorden, når det, der foregår på TV, skal fortolkes. Der sidder 3000 journalister på Twitter, og en række meningsdannere. Når de ser tv, sidder de også og får informationer på Twitter – og det er partiernes opgave, at der i første omgang ikke får lov til at sætte sig myter om netop deres politik, mens artiklerne bliver skrevet og meningerne skabt, ligesom det er partisoldaternes opgave at sørge for, at du oftere møder negative ting om de andre partier og deres politik.
Grafik bliver en del af valgkampen
På Facebook vil du blive mødt af den grafikkrig, der allerede er gået i gang mellem Venstre og Socialdemokraterne, hvor du konsekvent bliver mindet om, hvor mange job Løkke tabte i sin regeringstid, og hvor mange løftebrud Thorning-regeringen efterhånden har på deres cv. Du vil endda se spørgsmål fra statsministerkandidaterne, der er konstrueret til at indeholde et kampagnebudskab designet til din second screen – som Løkkes gule seddel i 2011, eller som Helle Thornings nytårstale 2015. I nytårstalen satte Thorning ”Det Danmark du kender”-kampagnen i gang, mens Løkke i 2011 under en duel på TV vandrede direkte hen til Thorning, smed en kæmpe gul post-it-note med ”Thornings huskepunkter”, imens Venstres kampagneteam smed den gule seddel af sted fra Løkkes Facebook og tændte for banner-reklamer på de store aviser.
Indimellem de store partiers grafiske krumspring, vil du se en kampagneorganisation fra SF, der er kommet rigtig godt i gang med blandt andet at lave udfordrende billeder og grafikker, der stjæler dagsordenen fra de større partier, der ikke kan være lige så kække. Alt imens LA og LA Ungdom laver grafikker, der får dig til at spærre øjnene op på grund af massiv kant og nærmest økonomisk revolutionære budskaber (og så er LA vel de eneste i øjeblikket, der rent faktisk gør det info-grafisk flot og indbydende oveni).
Folketingssalen har længe været en stor kampplads, hvor second screen-fænomenet har vundet indpas. Når Løkke siger i salen, at et par sko koster 2000 kroner, er der en eller anden, der trykker på DSU-knappen, så Ekstra Bladet til sidst kan skrive historien om, at Løkke er til grin på sociale medier.
Når Thorning eller hendes ministre af og til får vovet sig ud i en forkert talelinje, trykker blå fløj så mange gange på Retweet- og dele-knapperne, at sociale medier forstærker talefejlen og sætter dagsorden i medierne de efterfølgende dage. Før sociale medier for alvor fik den funktion så vi eksempler på Folketingsmedlemmer, der konstruerede spørgsmål og allerede havde aftalt med journalister, at de kunne skrive den bidende artikel om f.eks. en nyoprettet skattekonto, hvor Villy og Helle kunne indbetale frivilligt.
Der er reelt intet nyt. Medierne er bare kommet nærmere din hånd, når de rammer din telefon.
Når du ser tv i den kommende valgkamp, skal du spærre øjnene op og spænde sikkerhedsbæltet. For partierne ved også, at du har sandsynligvis tror mindre på politikere, end du tror på dine venner. Derfor designer de ting, der kan blive delt, så du ser dem i dit netværk. Hvis ikke du har mistet tilliden helt til politikerne, så tror du bare mere på politiske budskaber, der kommer fra dine venner.