Kommissionsformand trækker sig: Bøvl med samarbejdet

Formanden for Irak- og Afghanistankommissionen, Michael B. Elmer, træder tilbage på grund af udfordringer ved det interne samarbejde, oplyser Justitsministeriet

Det sker efter flere måneders udtalte samarbejdsproblemer mellem kommissionens medlemmer.

- Det er utrolig ærgerligt, at fremdriften i Irak- og Afghanistankommissionens vigtige arbejde er blevet udfordret af interne samarbejdsvanskeligheder.

- Jeg tager formandens beslutning til efterretning og ser nu fremad, anfører justitsminister Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.

- Kommissionen har en stor og betydningsfuld opgave foran sig, og derfor har jeg også bedt landsretspræsidenterne om at udpege en ny formand så hurtigt som muligt, så kommissionen kan komme videre med den opgave, som den skal løse, skriver hun.

Irak- og Afghanistankommissionen blev nedsat den 7. november 2012.

Følg TV 2 Politik

Få seneste nyt, analyser og baggrund om dansk politik, leveret af TV 2's redaktion på Christiansborg:

TV 2 Politik på Facebook

TV 2 Politik på Twitter