Drama i Kulturen på News: Kæmpeskænderi om Yahya Hassan

Den 19-årige digter Yahya Hassan er kontroversiel, og hans blowjob-opdatering om Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard på Facebook gav anledning til et decideret skænderi i Kulturen på News mellem filminstruktøren Lotte Svendsen og forfatteren Knud Romer.

- Ha-ha-ha, jeg synes kraftedeme det er god humor, sagde Lotte Svendsen om Facebook-opdateringen, hvor Yahya Hassan kommenterer et billede af ham selv og Pia Kjærsgaard ved at antyde han har fået et blowjob af hende.

- Han har eddermame svært ved at hæve sig over underlivet, ikke, sagde Knud Romer.

- Han er 19 år, hvor var du selv, da du var 19 år, var du fuld, var du liderlig, svarede Lotte Svendsen, og så tog skænderiet for alvor fart - og meningerne om Yahya Hassan var aldeles delte.

- Det dér, det er en kriminel. Han er ren kriminel, sagde Knud Romer.

- Yahya Hassan lyver ikke om sin fortid, men han har jo et fantastisk talent, mente Lotte Svendsen.

Se skænderiet mellem Lotte Svendsen og Knud Romer i videoen over artiklen