For sent og utilstrækkeligt

Regeringen puster sig vældigt op for tiden. Der skal udvises handlekraft, og jeg anerkender da også bestemt ethvert velmenende tiltag fra regeringen – men alligevel kan jeg ikke lade være med at sidde tilbage med en mistanke om, at den udmærket ved, at et folketingsvalg er nært forestående.

Og mon ikke de fleste danskere formår at vurdere helheden? Hvor har regeringen været, siden den tiltrådte? Hvor mange chancer har den ikke forspildt, fordi den valgte at ignorere advarslerne fra mange forskellige sider? Hvad bliver ”monumentet” over regeringens politik, det som eftertiden vil huske den for? Jeg tror, det bliver eksplosionen i indvandringen, som har fundet sted, fordi regeringen gjorde det langt mere attraktivt at søge mod Danmark.

Og det er også værd at erindre, hvordan regeringspartierne agerede, da de for snart en evighed siden var i opposition til den borgerlige regering. Dengang blev Danmark ramt af Muhammed-krisen, og Socialdemokratiets formand, Helle Thorning-Schmidt opfordrede statsminister Anders Fogh Rasmussen til at tage afstand fra tegningerne. I dag vil hun stadig ikke svare på, hvad hun mener om dem. Hvad er det, danskerne ikke kan tåle at høre?

Nej, et eller sted er jeg i tvivl om, hvad statsministeren inderst inde mener. Det er nemlig slet ikke ligegyldigt. Der er for så vidt ikke noget, der hedder ”private meninger” hos en politiker. En stillingtagen til det legitime i tegningerne, som i visse kredse udnyttes som undskyldning for terroraktioner, ville være helt på sin plads. Det handler ikke om at synes, at tegningerne er ”gode”, men derimod om 100 procent opbakning til, at kunstnere må tegne, hvad de vil, og at aviserne skal have lov at trykke det uden at skulle omgive sig med pigtrådshegn og overvågningskameraer.

Nå, men det får danskerne så aldrig et svar på. De må i stedet tage sig til takke med en terrorpakke, som dels kommer for sent, dels er utilstrækkelig. Nogle af elementerne i pakken er i øvrigt så elementære, at de for længst burde være gennemført, og de har været planlagt i kølvandet på angrebet i Paris i begyndelsen af året. Men der mangler en masse: Blandt andet ordentlig skydetræning og udstyr til politiet, bedre kommunikation mellem PET, politiet og Kriminalforsorgen samt langt hårdere kurs over for moskéer og foreninger, hvorfra der rekrutteres ”hellige krigere”.

Men frem for alt er også indvandringen og tilstrømningen noget, som regeringen vælger at vende det blinde øje til. Hvis integrationen nogensinde skal lykkes, siger det sig selv, at tilstrømningen må ophøre. Dårlig integration, manglende respekt for danske og vestlige værdier som demokrati, ytringsfrihed og kønnenes ligestilling, kombineret med marginalisering i parallelsamfundene, er den ideelle grobund for den radikalisering, der kan munde ud i terrorhandlinger.

Regeringen pirker lidt med en pind i overfladen. Kun en nyt flertal, der tager sin opgave alvorligt, vil kunne grave dybere og vende udviklingen.