Finn Nørgaard fortjener at blive mindet

De forfærdelige begivenheder i København sidste weekend præger stadig os alle. Hvordan kunne det ske? Hvordan bliver et menneske i stand til at begå sådan en forbrydelse? Hvad kan vi gøre for at forebygge lignende terrorangreb i fremtiden?

Samtidig mindes vi de to uskyldige mennesker, som blev dræbt.

Filmmanden Finn Nørgaard ved Krudttønden på Østerbro og Dan Uzan foran den jødiske synagoge i Krystalgade. Sidstnævnte blev begravet i onsdags. Jeg deltog selv i begravelsen. Det var en meget gribende oplevelse, som berørte alle deltagende dybt. Samtidig var der noget ophøjet og meget værdigt over ceremonien.

Men vi må ikke glemme Finn Nørgaard. Et øjenvidne har beskrevet, hvordan han tog kampen om med terroristen uden for Krudttønden. TV-2 refererer, at Finn Nørgaard gik hen til gerningsmanden og prøvede at gribe fat i ham. Men gerningsmanden vendte omkring og skød Finn Nørgaard.

Det er udtryk for stort heltemod, at den ubevæbnede og meget mindre Finn Nørgaard valgte at handle mod en stor og brutal terrorist. Det må heller ikke glemmes, at han valgte at deltage i et møde om ytringsfrihed. Emnet interesserede ham. Han ønskede at deltage aktivt og lytte til de forskellige holdninger.

Interessen for ytringsfrihed kom til at koste ham livet. Finn Nørgaard blev 55 år. Også hans familie og venner er knuste over tabet. Det er vigtigt, at vi alle mindres ofrene for den forfærdelige forbrydelse i København.

Både Finn Nørgaard og Dan Uzan måtte betale med deres liv for deres engagement i deres omgivelser. Finn Nørgaard for at deltage i en væsentlig debat om ytringsfrihed, hvor en svensk muhammedtegner var til stede. Dan Uzan for at passe på sine trosfæller i den jødiske menighed.