Danskerne kræver flere penge til terrorbekæmpelse

Der skal afsættes flere penge af til at bekæmpe terror.

Det mener et flertal af danskerne i en ny meningsmåling som Megafon har foretaget i dagene efter weekendens angreb i København.

63 procent af danskerne svarer, at de er tilhængere af, at der bliver afsat flere penge til terrorbekæmpelse. 27 procent svarer ”hverken/eller, mens otte procent er modstandere.

Hos Venstre forstår retsordfører Karsten Lauritzen godt, at et flertal af danskerne vil afsætte flere penge til terrorbekæmpelse.

- Det er en naturlig reaktion oven på sådan et terrorangreb, så det er ikke nogle tal, der overrasker mig, siger han.

Karsten Lauritzen påpeger til, at Venstre efter angrebet i Paris sagde, at partiet var klar til at tilføre PET flere penge og ressourcer, hvis der viser sig et behov. Og efter weekendens hændelser i København kunne det godt tyde på, at et sådan behov findes, siger Karsten Lauritzen, der dog samtidigt maner til besindighed.

- På den måde er vi enige med flertallet af danskerne, men vi har det også ligesom den store gruppe, der ikke har taget stilling (27 procent), at vi måske skal have lidt flere oplysninger. Jeg tror ikke, der er ret mange danskere, der ved, hvor mange penge, vi bruger på terrorbeskyttelse og på PET, og al den stund er det jo svært at sige, at vi skal bruge flere penge. Man skal passe på ikke at drage forhastede konklusioner, siger Karsten Lauritzen.

Enhedslisten: Vi skal holde hovedet koldt

Statsminister Helle Thorning-Schmidt bad tilbage i januar – lige efter angrebet på det franske satiremagasin Charlie Hebdo – myndighederne om at svare på, om der er brug for flere penge eller andre ressourcer, hvis man skal undgå terror i Danmark.

Tidligere tirsdag fortalte statsministeren, at der ”ganske snart” vil blive meldt ud, hvad der er behov for. Og før den og evalueringer af, hvad der har været skyld i weekendens hændelser ligger klar, vil man ikke hos Enhedslisten drage nogle endelige konklusioner om, hvad eventuelt flere penge skal gå til.

- Der er jo ikke nogen tvivl om, at oven på så voldsom en begivenhed som den her, så skal vi jo evaluere hele forløbet. Og det gælder lige fra kriminalforsorgen, til efterretningstjenesterne, til politiets beredskab, til vagterne foran synagoen, siger retsordfører Pernille Skipper.

Hun ser målingen som et udtryk for, at danskerne, ligesom alle Folketingets partier, gerne vil gøre mere for at bekæmpe terror. Det er bare endnu svært at sige, præcist hvor der skal sættes ind, mener hun.

- Der kan sagtens være ting, vi skal gøre bedre. Det skal bare ske på et sagligt grundlag. Så man skal huske at holde hjertet varmt og hovedet koldt. Vi skal ikke begynde at kaste om os med indgreb i frihedsrettigheder eller penge på må og få, bare fordi vi gerne vil have en følelse af at gøre noget. Det ville være et udtryk for populisme eller panik, hvis jeg begyndte at love penge til et sted eller afvise et andet.

Flertal for redegørelse efter angreb

Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten var tidligere tirsdag ude og kræve en redegørelse efter weekendens angreb i København. 

Kravet fra de tre partier kommer efter, at det er kommet frem, at Kriminalforsorgen havde advaret PET om, at den formodede gerningsmand Omar Abdel Hamid El-Hussein var blevet radikaliseret i det fængsel, han blev løsladt fra d. 30 januar i år.

De tre partier vil have undersøgt, om der er sket fejl, og om der kunne have været gjort mere for at forhindre angrebene. Det skal redegørelsen hjælpe med at give svar på, og tirsdag formiddag meddelte den socialdemokratiske retsordfører Trine Bramsen, at hun hendes parti også støtter, at der bliver lavet en redegørelse.