Politikernes sociale medier – flytter det overhovedet noget?

Mandag den 16. februar går magasinet #DKPOL i luften på News. Min medværtinde Astrid Haug og jeg kommer til at endevende politikernes og partiernes brug af sociale medier. Det sker i en større sags tjeneste – seerne skal vide, hvad det er for en guerilla-krig, der foregår mellem partierne, politikerne og utallige kampagnefolk og støtter, for den guerilla-krig sender med digitale tryk historier helt ud i de klassiske medier. Vinkler, der ender i nyhederne og bliver til forsidestof – et eksempel på det så vi fra Inger Støjberg i ugens løb. Hun havde været i biografen og kan med ganske få linjer til nu over 45.000 Facebook-fans skabe så meget ravage, at medierne for en tid ikke taler om andet. 

Og hun er ikke den første. Özlem Cekic har gjort det i 2014 – hængt en vagt ud til sine 27.000 fans, da hun var blevet bedt om at fjerne sig fra en kø i Bella Center. Det skabte i løbet af to timer nyhedshistorier på over 10 medier. Søren Pind har, når han ikke har bidt direkte af journalister på Twitter, sat dagsorden i andre medier med sin Facebook-profil siden 2010 med citater om Østerild-demonstranter, EU-ekspert Marlene Wind, og om Kronprinsens farefulde Storebæltstur, og Joachim B. Olsen var ikke Joachim B. uden sine Facebook-citater som ”Jeg brækker mig” og ”Luk røven”. Vi kommer til at diskutere de nævnte politikeres rolle på og uden for sociale medier. For fælles for dem alle er, at de er vant til at tage nogle gevaldige kugler for deres parti og vinde værdifuld medietid. Vi kommer til at se indgående på, om de farer i tasterne, eller om de i virkeligheden bare udfylder rollen godt som partiets ”hard hitter” på sociale medier.

Sideløbende har partiernes kampagnefolk gennem årene lagt digitale tryk for at få meningsmålingerne til at pege den rigtige vej. Jeg var selv med for Socialdemokraterne i årene 2008-2012 og kommer til at vise i programmet, hvorfor det er en gave for et parti at have dygtige pressefolk, der sender journalisterne i den rigtige retning med den rigtige vinkel – direkte på Twitter og Facebook – og hvorfor digitalt tryk og kampagne er et kunsthåndværk, når det bliver udført rigtigt. Både Astrid og jeg er vant til at spotte kampagneelementerne, når vi ser dem, og vi kan fortælle seerne, hvad de betyder for det store billede, når vi skal vælge en ny regering i 2015.

Flytter det så noget, at partierne lægger tryk på sociale medier og formår at sætte dagsorden? I allerhøjeste grad – det ved vi fra forskningen, men forskning i Danmark kan ikke helt få has på, hvor meget det betyder endnu. Britiske Labour har for nylig lanceret en kampagne, hvor de beder deres støtter deltage i 4 millioner samtaler, så de kan vinde regeringsmagten tilbage. En stor del af de samtaler foregår på sociale medier. Vi ved, at agendasætning har effekt. De partier, der formår at sætte sig på meningsdanneriet på Twitter, mobilisere vælgerne på Facebook, lave emotionelle koblinger til støtter og medlemmer på Instagram og blogge sig til vælgernes forståelse, flytter vælgere en for en.

I #DKPOL kommer vi til at tage udgangspunkt i alt det, der foregår på sociale medier, når politikere og partier skriver på #dkpol. Og vi kommer til at holde ekstra godt øje med alle de feje tricks, hvis varedeklarationen ikke helt er, som den skal være – Søndag kan vi eksempelvis læse på Twitter, at Liberal Alliance glæder sig over, at de har bashet Morten Bødskov i hans eget kommentarfelt på Facebook og har fået tre gange så mange likes på Anders Samuelsens kommentar, som Bødskov fik på sit opslag – men skylder vi ikke folk derude at fortælle, at Liberal Alliance i øjeblikket er danske mestre i at sætte deres støtter i gang, så de strømmer ind og liker Anders Samuelsens kommentar med netop formålet at udstille Morten Bødskov og nu prøver at sælge historien med et koket digitalt tryk på Twitter? Modsat vil programmet også rose netop Liberal Alliance og analysere på, hvorfor de giver alle andre partier baghjul lige nu i de små diskussioner på Facebook. De bliver dødsensfarlige for de andre partier under et valg, fordi de forstår at skabe ekstremt digitalt tryk på, når Samuelsen får Corydons regnedrenge i Finansministeriet til at gennemregne LA’s forslag, så vi alle bliver mindet om, hvordan Samuelsen efter nogle kommentators mening vandt en tv-duel om samme overlegent.

Vi glæder os til programmet. Vi kan love jer, at ser I med, så vil I både blive inddraget, og I vil få vished for, at de digitale både flotte og feje kampagnetricks flytter stemmer!