Derfor vil økonomi betyde mindre til valget end du tror

Er der kommet flere eller færre arbejdsløse siden 2013? Sådan spurgte Socialdemokraterne deres facebookvenner i midten af januar. Facit gav de selv næste dag: 30.000 færre.

Opslaget var en del af Socialdemokraternes kampagne ”Resultater for Danmark”, som skal sikre Helle Thorning-Schmidt genvalg. Blandt de resultater Socialdemokraterne fremhæver, er den objektivt set rimeligt sunde danske økonomi.

Fokus på økonomien er en klassisk valgkampsstrategi.  Men er den effektiv? Flytter den vælgere?

Ja og nej. Økonomi er vigtigt for vælgerne. Forskning i dansk vælgeradfærd har gang på gang vist, at vælgernes vurdering af landets økonomiske situation betyder noget for, hvordan de sætter deres kryds. Alligevel er der tre gode grunde til at tvivle på, at økonomien kommer til at afgøre det kommende valg. 1) Det er sværere for en regering at sælge en god økonomisk situation, end det er for en opposition at kritisere en dårlig.  2) Vælgerne er ikke sikre på, at det er Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokraterne, der har gjort en forskel. 3) De, der ikke kan lide regeringen, vil ikke anerkende, at det går godt.

For det første straffer vælgerne en regering hårdere for en dårlig økonomisk situation, end de belønner den for en god økonomisk situation. Det er en psykologisk jernlov, at det gør mere ondt at tabe, end det gør godt at vinde. Også i politik. Derfor var det væsentligt nemmere for Socialdemokraterne at tiltrække vælgerne med mantraet om, at Lars Løkke Rasmussen og Venstre havde kørt landet i sænk, end det bliver med mantraet om, at Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokraterne har rettet skuden op.

For det andet ved vælgerne, at det ikke kun er regeringens ansvar, at det går bedre for dansk økonomi. Danmark er det, man kalder en lille åben økonomi. Det vil sige, at hvordan det går for den danske økonomi, for væksten og for arbejdsløsheden i høj grad afhænger af den europæiske og internationale økonomi. Det ved vælgerne. Derfor betyder økonomien væsentligt mindre for, hvor de sætter deres kryds, end den gør for vælgere i eksempelvis USA eller Storbritannien.  ”Er det ikke bare den internationale krise, der er overstået”, tænker vælgerne, når de ser, at arbejdsløsheden er faldet. Er det virkelig Helle Thorning-Schmidt, der har klaret den?

For det tredje er det ikke alle vælgere, der lader sig overbevise af en god økonomisk situation. Når vælgerne har forladt regeringspartierne, og flirter med ideen om at stemme på oppositionen, bliver de sværere at overbevise. Når de hører om de flotte økonomiske resultater, sår de tvivl om afsenderen. ”De ved ikke, hvad de snakker om”. Særligt hvis afsenderen er de regeringspartier, de ikke længere stemmer på. ”Økonomien kan ikke være så god som de siger”. Og oppositionspartierne er der altid til at give de skeptiske vælgere ret.  

Økonomien kan sagtens komme til at fylde dagsordenen ved det kommende valg. Men af de tre grunde, vi har beskrevet her, er det ikke sikkert, at den kommer til at afgøre det. Hvis man vil vide mere om, hvilken rolle økonomien spiller og har spillet ved danske valg, anbefaler vi bogen ”Krisevalg” af Rune Stubager, Kasper Møller Hansen og Jørgen Goul Andersen.