Undskyld, jeg forstyrrer … Men har du hørt om min yndlingspolitiker?
Valgkampen er lige om hjørnet. Partiorganisationerne har forberedt sig. Når Helle Thorning-Schmidt udskriver valget, vil partierne, kandidaterne og alle de frivillige, der udgør grundstenene i de danske valgkampe være klar. Alle døgnets vågne timer og de fleste midler tages i brug i bestræbelserne på at vinde stemmer. En af de kampagneformer, der de senere år har vundet frem, er dør-til-dør kampagnen, hvor kandidaterne og deres frivillige stemmer dørklokker i håb om at komme i dialog med vælgerne og prøve at sælge dem deres budskab.
Den enkelte kandidat kan bruge det til at slå sit navn fast og måske kapre nogle af de vigtige personlige stemmer. Og partierne kan måske bruge det til at kapre stemmer fra andre partier. Men det er mere tvivlsomt, om det kommer til at have en afgørende betydning, for hvem der kan indtage statsministeriet efter valget.
Kan kapre vælgere til kandidaten og fra andre kandidater
Strategien med at gå fra dør-til-dør har taget fart i danske kampagner igennem det seneste årti. Set udefra virker det som om, at en af de udløsende faktorer for tendensen er, at mange danske kampagnefrivillige har skuet til især demokraternes præsidentkampagner i USA. Her er strategien med at gå dør-til-døren en af de grundlæggende kampagneformer. I sidste uge skrev vi om et banebrydende studium, der gør brug af netop den metode til at påvirke vælgernes holdning.
Men er det en ligeså god strategi her til lands? Ved Folketingsvalget i 2011 sendte det nuværende, socialdemokratiske folketingsmedlem Simon Kollerup sammen med Daniel Witt Jason, der arbejdede for Socialdemokraterne, sig selv og sine frivillige rundt for at stemme dørklokker i Thisted, hvor Simon Kollerup var opstillet. De lavede et eksperiment for at undersøge kampagnens effekt. Eksperimentet viste, at kampagnen havde rykket ved vælgernes kendskab til Simon Kollerup og flere socialdemokratiske vælgere ville stemme personligt.
Et vigtigt resultat for en kandidat, der tager del i den intense kamp om personlige stemmer internt i partierne. De personlige stemmer bestemmer, hvem partiet sender i Folketinget. Vil en kandidat have en vælgers stemme, må kandidaten først slå sit navn fast i vælgerens bevidsthed. Her kan dør-til-dør kampagner gøre en forskel.
Eksperimentet pegede også i retning af, at det kan være med til at kapre stemmer fra de andre partier, mens det er lidt uklart, om det flytter stemmer over den vigtige midte i dansk politik. Hvis målet er at vinde statsministerembedet, er det den slags vælgere, der skal vindes.
Ingen mirakelkampagne
Det er vigtigt at understrege, at selvom Thisted-eksperimentet overordnet er vellavet, kan vi finde et par mindre, metodiske indvendinger. Derudover skal man, som forfatterne af studiet også gør, passe på at drage store konklusioner til hele landet på tværs af partierne ud fra bare et studium. Det meste af det, vi tror, vi ved, om dør-til-dør kampagner stammer stadig fra USA.
Inden man blindt adopterer de amerikanske erfaringer, gør danske partier klogt i at tænke sig om. Mange amerikanske kampagner handler faktisk ikke om at kapre vælgere fra andre partier. I stedet forsøger de at sikre, at deres egne vælgere vil huske at stemme på valgdagen. En god strategi i USA, hvor 45 procent af vælgerne blev hjemme på valgdagen i 2012. Demokraterne have svært ved overbevise en stålsat republikaner om at stemme på en dem. Måske er det nemmere at overtale en lidt doven demokrat til at sørge for at stemme?
I Danmark var valgdeltagelsen 87,7 procent i 2011. Den bliver formentlig hverken meget højere eller lavere ved det kommende valg. Danske partier har derfor et væsentligt mindre uudnyttet vælgerpotentiale i vælgere, der bliver hjemme. Ovenikøbet viste en række dør-til-dør kampagner fra kommunalvalget i 2013, at valgdeltagelsen ikke umiddelbart var højere blandt dem, frivillige havde besøgt og opfordret til at stemme.
Endelig skal de danske partier også huske, at når de går dør-til-dør, vil de oftere end amerikanske partier møde vælgere, der ikke stemmer på dem. Når danskere har været kampagnefrivillige i USA har de været det for et af de reelt to partier, vælgerne skal vælge i mellem. Herhjemme er de ude at banke på døre for et af de ni eller ti partier, der efter alt at dømme bliver opstillingsberettigede til det kommende valg. For de mindste partier betyder det formentligt, at det slet ikke kan betale sig, for de større, at der skal bankes på flere døre, før man møder en ligesindet.
Dør-til-dør kampagnen er sikkert kommet for at blive. Men det er stadig uklart, om det er en effektiv kampagnestrategi. Ikke mindst for de mindre partier. Hvis vi var kampagneplanlæggere, ville vi skele til Thisted-eksperimentet og overveje, hvordan vi kunne tilrettelægge en effektevaluering af kampagnen for at stå bedre rustet i fremtidige kampagner.
Vil man læse mere om folketingsvalgkampe, blandt andet Daniel Witt Jason og Simon Kollerups artikel, skal man læse "Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv" redigeret af Kasper Møller Hansen og Karina Kosiara-Pedersen.