Jeg er Sophie

Det er to uger siden tragedien i Paris, hvor 12 medarbejdere på det satiriske ugemagasin Charlie Hebdo og to politibetjente blev brutalt skudt ned af muslimske ekstremister. Det var et forfærdeligt angreb på de enkelte mennesker, og det var et anslag mod ytringsfriheden, som på alle måder var helt uantageligt og ikke mindst ubegribeligt.

Medieopmærksomheden i forbindelse med terroranslaget var af gode grunde enorm, og verden over sympatiserede millioner i optog, demonstrationer bl.a. med ordene ”Je suis Charlie” – Jeg er Charlie. Det nåede i stort omfang også til Danmark og blev endda til varianter som ”Je suis JP” med reference til Jyllands-Posten, som også for nogle år siden blev lagt for had for at bruge ytringsfriheden.

Sympatien var og er forståelig, begrundet og dybest set nødvendig, for vi må alle kæmpe imod, når nogle prøver at knægte vores ytringsfrihed, som er en grundpille i vort demokrati. Vi skal dog huske, at de grusomme handlinger i Paris ikke står alene, men også står som grusomt eksempel på, at terroren er kommet tættere og tættere på.

Bare siden angrebet på Charlie Hebdo har der været store antiterroraktioner i Tyskland og Belgien, og så sent som onsdag blev en dansker sigtet for trusler om terror. Vi skal tage trusler mod vores ytringsfrihed, vores demokrati og hele vores måde at leve på yderst alvorligt.

Vi skal også stå ved truslen på dage, hvor den heldigvis er langt mere fraværende end i de sidste uger, og der vil jeg stadig sige: Jeg er Sophie, og jeg kæmper for vores ret til at tro, ytre os, stemme og for alle de øvrige frihedsrettigheder, som vi kender – og måske nogle gange tager for givet – i den frie verden.

Som nævnt eksisterer problemet desværre også i Danmark. Fx er Danmark det land, der har leveret næstflest jihadister til konflikten i Syrien, og PET vurderer, at de omkring 110 personer, der er rejst til Syrien og Nordirak, primært har kæmpet på Islamisk Stats side. Omkring halvdelen er vendt tilbage til Danmark, og de udgør en særlig trussel som følge af deres erfaring med kamphandlinger og terrorangreb.

Den forstærkede terrortrussel mod Danmark betyder, at det er nødvendigt med nye initiativer til dels at håndtere personer, der allerede er radikaliserede og udgør en trussel, og dels at forebygge, at flere bliver radikaliserede.

Der skal indføres straf for at rejse til områderne med størst terroraktivitet uden en tilladelse. Det skal være muligt at straffe danskere som landsforrædere, hvis de kæmper på Islamisk Stats side mod udsendte danske soldater. Selvfølgelig skal PET også have de ressourcer, efterretningstjenesten har brug for i kampen mod terror. Og kommunerne skal altid kunne sige nej til at støtte foreninger, hvis støtten modarbejder grundlæggende danske værdier som demokrati og ligestilling. Sådan må det være.

Vi skal ikke give grobund for spirende terrorisme, og vi må aldrig give køb på de rettigheder, der ligger til grund for vores samfund.