Ny lov bekymrer: Skal mulige Syrien-krigere kunne fratages passet?

Fredag førstebehandler Folketinget et lovforslag, der vil gøre det muligt at inddrage passet fra danske statsborgere, hvis de har til hensigt at rejse til udlandet for at deltage i væbnet konflikt - for eksempel i den igangværende krig i Syrien.

Samtidig åbner lovforslaget for, at politiet får beføjelse til at udstede udrejseforbud til danske statsborgere, der mistænkes at ville rejse i krig.

På forhånd ventes der at være flertal for forslaget, som dog også indeholder nogle "retssikkerhedsmæssige torne", mener Jakob Mchangama, der er direktør i den uafhængige juridiske tænketank Justitia.

- Det er klart, at det er et meget vidtgående indgreb, når man ikke bare kan fratage passet, men også få et udrejseforbud. Så det er afgørende, at der er nogle konkrete beviser for, at en person vil tage af sted, siger Jakob Mchangama til TV 2 NEWS.

- Der er altså nogle bekymringer i det her lovforslag om, at mistanke-grundlaget simpelthen er for vagt. Det er heller ikke helt klart, hvilke områder man ikke må rejse ud til, før der er sådan en mistanke. Der er nogle ting omkring, at en mistanke kan være på grund af nogle opdateringer på de sociale medier, på anonyme kilderapporter hos PET og så videre, siger han.

Trods terrorpakker: Bliver aldrig helt sikre

Efter terrorangrebet mod USA i 2001 vedtog Folketinget i 2002 den første terrorpakke, som blandt andet medførte en særlig terrorparagraf i straffeloven, og teleselskaber og internetudbydere blev pålagt at opbevare oplysninger.

I 2006 blev endnu en terrorpakke vedtaget. Her blev det blandt andet gjort strafbart at rekruttere og oplære terrorister samt at lade sig rekruttere eller oplære. Samme år kom der et såkaldt logningsdirektiv fra EU, der udvidede mulighederne for tele- og datatrafik.

Men trods flere terrorpakker og de aktuelle udsigter til nye stramninger og muligheden for flere beføjelser til PET, er man også nødt til at holde hovedet koldt, lyder det fra Justitia-direktøren.

- Vi bliver nødt til også at se i øjnene, at i et frit samfund kan vi aldrig være 100 procent sikre, og at jo flere bidder vi hapser af retssikkerhed og frihedsrettigheder, så underminerer vi sådan set vores egen samfundsmodel, siger Jakob Mchangama.

Han vurderer, at der med den nye lov vil være "rimelig stor risiko" for, at man rammer personer, som ikke har tænkt sig at rejse i krig. Derfor glæder han sig også over, at der er et flertal i Folketinget for at indføre en såkaldt solnedgangsklausul, der sætter en udløbsdato på loven.

Ekspert: Ny lov kan både være godt og skidt

Samtidig er det slet ikke sikkert, at en ny lovstramning udelukkende vil være en god ting i bekæmpelsen af radikaliserede unge. Det fortæller Anja Dalgaard-Nielsen, der er terrorforsker og tidligere afdelingsleder ved PET.

- Ser man på forskning, der kigger på, hvordan folk kommer ind i radikaliserede miljøer, viser den, at pres og sanktioner fra myndighederne kan være med til at skubbe folk længere ind i de her miljøer.

- På den anden side viser forskningen i exit også, at pres fra myndighederne kan være den udløsende faktor, der får folk til at besinde sig, siger Anja Dalgaard-Nielsen.

Konklusionen er derfor ikke entydig, men ifølge eksperten, kan sanktionerne have en positiv effekt, hvis personerne allerede er lidt i tvivl.

Lovbehandlingen starter fredag klokken 10. Anden- og tredjebehandlingen af lovforslaget er planlagt til midten af februar. Det anslås, at omkring 100 danskere er rejst til Syrien for at kæmpe.

FAKTA: Regeringens handlingsplan

OVERSIGT: Sådan vil regeringen stoppe danske Syrien-krigere