Familien Levakovic er et monument over dansk integrationspolitik

De kører i stor BMW. De bor i villa i Tårnby. Men de har aldrig arbejdet. De er på kontanthjælp og har kostet det danske samfund millioner af kroner. De har begået kriminalitet og været ind og ud af fængsler. Deres børn har været tvangsanbragt. Det er nok svært at gøre regningen helt op.

TV-2 bragte i går programmet om familien Levakovic. De er sigøjnere og kom til Danmark for fyrre år siden. Der var tale om en dokumentarudsendelse, hvor TV-2 portrætterede flere forskellige familiemedlemmer, blandt andet Jura Levakovic, som skal udvises, når han har afsonet sin fængelsdom.

Naturligvis fortrød Jura Levakovic ikke en eneste af sine kriminelle handlinger. Han var kun ked af, at han skulle udvises, og det forstår man jo sådan set godt. For sådan en tilværelse får han ikke andre steder i verden. Hjemme hos Gimi Levakovic lavede hans nye kone mad. Hjemmet var indrettet som ren kitch – måske var det årsagen til, at TV-2 valgte at bruge ”Godfather”-temaer som underlægningsmusik.

Ind i mellem vidste jeg ikke, om jeg skulle grine eller græde. Det var så grotesk. Alt var mærkevarer. Mon ikke de fleste spørger sig selv, hvordan sådan en tilværelse kan lade sig gøre? Hvordan kan man være på kontanthjælp og bo i villa og køre BMW? Hvor er SKAT henne? Ramte SKAT ikke netop rockere og andre bander ved at konfiskere ting, som de ikke kunne redegøre for?

Skyldes det angst? Er årsagen, at ingen sagsbehandler har lyst til at bide skeer med mafiafamilien?

Konklusionen er klar: Familien Levakovic er et monument over fyrre års fejlslagen dansk integrationspolitik. Et monument over lige dele ufattelig ligegyldighed, konfliktangst, slaphed og naivitet. Nej, de er aldrig blevet danskere. De taler sproget, men som datteren sagde, så føler hun sig mere som sigøjner end dansker.

Familien Levakovic er ikke noget enkeltstående tilfælde. De findes i alle vore ghettoer, alle vore parallelsamfund. Familier, som aldrig er blevet en del af det danske samfund, fordi ingen har forlangt det af dem. Familie, som aldrig har villet blive danske, fordi de fra begyndelsen valgte at vende det danske samfund ryggen – godt hjulpet på vej af vidt åbne sociale kasser og godtroende sagsbehandlere.

Gimi Levakovic erklærede i udsendelsen, at hans børn ikke skulle være kriminelle. Jeg tror sådan set, han mener det. Men under det nuværende system vil hans forehavende aldrig lykkes. Der er nemlig intet, der motiverer til at blive en retskaffen borger. Kontanthjælpen er jo sikret alligevel.

Alligevel leverede udsendelsen nogle svar på, hvad der kan gøres for at forbedre integrationen: Kort fortalt er det flere udvisninger og sociale sanktioner. Kassen skulle have været smækket i langt tidligere og med langt større konsekvens. Det er en af grundene til, at vi har brug for en ny regering, som tager udlændingepolitikken alvorligt.