Støjberg: Ikonet Jyllands-Posten har givet op

Politiken gør det. Berlingske gør det. Dagbladet Information gør det. Og utallige udenlandske aviser gør det. Trykker en række af de kontroversielle tegninger fra det franske magasin Charlie Hebdo, blandt andet af profeten Muhammed, efter at Charlie Hebdo i går blev ramt af et terrorangreb, der kostede en række af bladets tegnere livet.

Men Jyllands-Posten - avisen der i 2005 blev verdenskendte efter netop at have trykt en række Muhammedtegninger – trykker ikke tegninger af Muhammed i dagens avis.

Og det får nu Venstres politiske ordfører Inger Støjberg til – oprindeligt i et interview med Politiken - at beskylde avisen for at give efter for ekstremisterne.

Overfor TV 2 uddyber hun:

- Jyllands-Posten i hvert fald siden Muhammedkrisen stået for mig som et ikon, når det gælder ytringsfrihed. Og det ser jo desværre ud til, at de har givet op i den kamp.

Hvad mener du med ’givet op’?

- Jeg bygger det på at Jørn Mikkelsen (Jyllands-Postens chefredaktør, red.) i dag siger, at der er andre hensyn end redaktionelle hensyn, når man skal gøre op med sig selv, om man vil bringe de her tegninger eller ej. Og det vil altså sige, at han indirekte siger, at islamisternes trussel mod Jyllands-Posten er blevet vægtet højere end de redaktionelle hensyn.

'Jyllands-Posten står i en særlig situation'

Inger Støjberg henviser til det interview, som Jørn Mikkelsen torsdag morgen har givet til avisens egen hjemmeside. Her siger chefredaktøren blandt andet:

- I nogle år nu har vi forsøgt at yde vores bidrag til, at debatten flyttes videre end bare at genopføre den gamle kamp om Muhammed-tegningerne fra for snart 10 år siden. Hvis netop Jyllands-Posten ville satse på at trykke tegninger – de gamle, nye, med eller uden Muhammed – så ville alting handle om dét, og det ville for vores vedkommende skygge for alt dét, der er kommet til siden 2005, og som vi skal dække helt almindeligt journalistisk. Vi koncentrerer os om at rapportere, analysere og perspektivere – jo egentlig helt klassiske journalistiske dyder, forklarer Jørn Mikkelsen.

Jørn Mikkelsen bliver derefter spurgt, om fravalget er et udtryk for selvcensur.

- Nej, vi praktiserer en nødvendig omtanke. Jyllands-Posten står i en helt særlig situation. Der gælder en særlig virkelighed for netop os. Vi er nødt til at udvise ekstra agtpågivenhed. Jeg fastholder retten som redaktør til at kunne trykke alle slags tegninger igen på et tidspunkt. Det bliver bare ikke lige nu. Den samme debat kører på nu 10. år, for eller imod tegninger med mere. Vi skal videre.

Venstre-kollega: Jeg kan godt forstå Jørn Mikkelsen

Kort tid efter, at Inger Støjberg var stået frem med kritikken af Jyllands-Posten, udsendte hendes partifælle Søren Pind, Venstres udenrigsordfører, et tweet, hvori han udtrykker forståelse for chefredaktørens beslutning:

- Søren Pind har skrevet det han nu har skrevet på twitter, og han har selvfølgelig ret i, at det tærer at stå i forreste række. Og det er det, Jyllands-Posten har gjort i mange år. Det jeg bare siger er, at vi altså kommer til at sælge ud af noget, der er meget meget kostbart, hvis vi træder det skridt tilbage, siger Inger Støjberg.

Men hvad er så Venstres linje i den her sag?

- Ærlig talt: Det her er et spørgsmål om frihedsrettigheder og ytringsfrihed, og det synes jeg er lidt vigtigere end at Søren Pind har skrevet noget på twitter, og jeg har sagt noget andet.

Men det er vel ikke uvæsentligt, hvad Danmarks største parti og måske kommende statsministerparti mener i sådan en sag her. Hvem tegner linjen?

- Med al respekt, så synes jeg faktisk ikke, at det er det mest interessante i den her sag. Søren Pind har den opfattelse han har, og jeg har så en lidt anden opfattelse. Og sådan er det.

Men er det dig, der tegner partiet i den her sag?

- Det er den politiske ordfører, der normalvis tegner partiet.