Danske politikere: Forfærdeligt, modbydeligt, skrækkeligt

Der er endnu ikke overblik over angrebet på det franske ugeblad Charlie Hebdo. Et terrorangreb med mindst 11 døde ifølge fransk politi. Du kan følge udviklingen minut-for-minut her.

Det satiriske ugeblad har tidligere været udsat for angreb og trusler, efter blandt andet at have trykt tegninger af profeten Muhammed. Årsagen til angrebet er endnu ikke kendt, men allerede nu står de danske politikere i kø for at fordømme angrebet på de sociale medier.

Her er et uddrag:

Hvad er Charlie Hebdo kendt for?

 Det franske satiremagasin Charlie Hebdo har flere gange karikeret muslimske ledere og profeten Muhammed, og de satiriske udgivelser har gennem flere år udløst muslimers vrede.

  • Allerede i februar 2006 valgte magasinet at genoptrykke de 12 tegninger af profeten Muhammed, som Jyllands-Posten i september 2005 havde offentliggjort. Ud over de danske tegninger havde magasinet også en række egne tegninger med samme tema.
  • I 2011 blev magasinet udsat for et brandattentat efter at have bragt en forside med profeten Muhammed.
  • I 2012 valgte franske ambassader og konsulater i omkring 20 lande at holde lukket i forbindelse med en fredagsbøn, efter magasinet havde offentliggjort nye satiretegninger af profeten Muhammed.
  • I 2013 udgav magasinet et særnummer på 64 sider med en tegneserie, der beskrev profeten Muhammeds liv.
  •  7. januar 2015: Bevæbnede mænd trænger ind på magasinets redaktion i Paris, og dræber 12 personer.