Pia Kjærsgaard: Syriske flygtninge hundser rundt med svenskerne

Sverige opfatter sig selv som godhedens bastion – ikke blot i Europa, men også globalt. Derfor tager intet land imod flere flygtninge end Sverige, hverken målt i forhold til befolkningstallet eller rene tal. Mere end 100.000 asylansøgere har Sverige taget imod i 2014.

Den svenske regering udskrev faktisk valg, fordi den ikke kunne få flertal for finansloven, men da det så ud til, at Sverigedemokraterne (SD) ville få en markant fremgang ved et valg i marts, valgte den socialdemokratiske regering og den borgerlige alliance at gå sammen om at isolere SD, som nu er det eneste oppositionsparti i Sverige.

I de næste otte år vil et flertal regere på en for et demokrati helt særegen facon, der suspenderer det parlamentariske demokrati, som vi kender det i Danmark. Det næste valg i Sverige skal afholdes i september 2018.

Men hvis man tror, at de mange asylansøgere fra blandt andet Syrien påskønner den svenske godhed, så må man tro om igen. I går nægtede 40 asylansøgere at stige af en bus, som havde fragtet dem op til naturskønne omgivelser i den lille by Grytan i nærheden af byen Östersund i Jåamtland. De mener, at området er utrygt, og at de ikke vil kunne trives i kulden og isolationen.

Hvad mon deres menneskesmuglere havde lovet dem inden afrejsen? En tilværelse på offentlig forsørgelse i Malmö-forstaden Rosengård, hvor bombesprængninger og vold er daglig kost? Eller en tilværelse i en anden ghetto i storbyernes anonymitet? De havde nok næppe lovet dem en start i midten af Sverige.

Men episoden viser, hvor desperat situationen er i Sverige. De fleste kommuner har givet op, og derfor må de mange flygtninge fragtes til fjerne egne af det 2000 kilometer lange land. Når nu de er flygtninge, burde det formodes, at de er tilfredse for at undslippe borgerkrigens rædsler. Men buspassagererne i Jämtland har vist, at det drejer sig om noget helt andet.

Det drejer sig om en ny tilværelse i et nyt land, hvor der er flere muligheder. Det er for så vidt kun forståeligt. Men de mange flygtninge i Sverige koster milliarder, som i stedet kunne være brugt i de nærområder, hvor millioner af flygtninge befinder sig. Flygtninge, som ikke har muligheden for at komme væk.

Episoden illustrerer med sørgelig tydelighed absurditeten i den svenske udlændingepolitik og det officielle Sveriges hårdnakkede afvisning af at se realiteterne i øjnene. Mange svenskere – og flere kommer til – har for længst indset, at Sverige er på selvmordskurs på udlændingeområdet. Det svenske velfærdsnet får større og større masker, og svenske pensionister bliver beskattet hårdere end lønmodtagere.

Asylansøgerne i Grytan er blevet endnu en irriterende sten i skoen på det officielle Sverige. Dette eksempel viser nemlig sammen med mange andre, at tingene er gået helt galt i Sverige, hvor det parlamentariske demokrati reelt er blevet afskaffet – bare for at udelukke et bestemt parti og de 800.000 svenskere, som stemte på det, fra indflydelse. Det er grotesk. Det er sørgeligt. Det er en stor ulykke for Sverige.