S indfører interne dummebøder

Det bliver en hård, intern kamp mellem mandaterne hos Socialdemokraterne, når de går til valg næste år. Og derfor er der indført en økonomisk bødestraf for at føre valgkamp i andre kollegers valgkredse. Det skriver Jyllands-Posten søndag.

For det er ifølge Jyllands-Posten på grund af Socialdemokraternes forventede tilbagegang, at en lang række af partiets etablerede folketingsmedlemmer er i intern konkurrence om at genvinde jobbet som politikere

Og netop udsigten til en hård og intens valgkamp har fået partiets kredse på Sjælland til at indføre deciderede dummebøder til kandidater, der bryder en række vedtagne valgetiske regler.

- Vi kan lave lige så mange regler, vi vil, men vores eneste måde at komme efter folk, hvis de ikke overholder dem, er at tilbageholde noget af deres aktivitetstilskud,- siger formanden for regionsbestyrelsen på Sjælland, Ida Marker, som understreger, at; "det er ikke store penge"

Men man skal dog være opmærksom på, hvor man befinder sig under sin valgkamp:

- Det er et meget detaljeret og meget skarpt regelsæt, som har været et ønske fra kredsformændene. Der er kommet nogle ekstra stærke kandidater ind, og derfor har det været vigtigt at lave regler, siger Ida Marker.

Dummebøderne betyder, at hvis en kandidat f.eks. fører dør til dør-kampagne eller hustandsomdeler foldere i andre kredse end sin egen, kan han eller hun miste den økonomiske støtte fra storkredsen.

Følg TV 2 Politik

Få seneste nyt, analyser og baggrund om dansk politik, leveret af TV 2's redaktion på Christiansborg:

TV 2 Politik på Facebook

TV 2 Politik på Twitter