Minister: Det er en fundamental ændring af rejsekortet

En fundamental ændring af rejsekort-systemet.

Sådan lyder meldingen fra transportminister Magnus Heunicke (S), der i dag har fået fremlagt de initiativer, som nu bliver igangsat for at rette op på de mange problemer, der er knyttet til det udskædte rejsekort.

- Det er uomtvisteligt den største fundamentale ændring af rejsekort-systemet, som vi kender det, lyder det fra ministeren.

Lavere bøder og ny app

Aftalen indebærer blandt andet, at de meget omtalte såkaldte dummebøder, som brugere af rejsekortet får, hvis de glemmer at tjekke ud ved rejsens udgang, bliver halveret – fra 50 til 25 kroner.

På rejser mellem landsdele, hvor dummebøden hidtil har været på 750 kroner, bliver prisen fremover 600 kroner.

Derudover skal der udvikles en app, som giver brugerne af rejsekortet mulighed for at checke ud, når man opdager, at man har glemt det - således at man undgår at få en bøde.

Og Magnus Heunicke lover, at han fremover vil holde et vågent øje med rejsekortets udvikling.

- Jeg vil selvfølgelig følge det her tæt – og det vil alle partierne. Nu har vi bedt selskaberne bag rejsekortet levere en oprydningsplan, og det blev til i alt 17 punkter.

Læs mere om ændringerne af rejsekortet her.

Følg TV 2 Politik

Få seneste nyt, analyser og baggrund om dansk politik, leveret af TV 2's redaktion på Christiansborg:

TV 2 Politik på Facebook

TV 2 Politik på Twitter