Mette F. langer ud efter styrelse: Giv mig flere svar

Justitsminister Mette Frederiksen er ikke tilfreds med de svar, hun netop har modtaget fra Udlændingestyrelsen i sagen om den meget udskældte og omdiskuterede Eritrea-rapport.

Derfor kræver hun nu flere svar:

- Jeg sender redegørelsen tilbage til Udlændingestyrelsen, fordi der er for mange ubesvarede spørgsmål. Udlændingestyrelsen forholder sig ikke til den faglige kritik der er rejst, siger Mette Frederiksen til TV 2.

- Det er en alvorlig faglig kritik, der er rejst. Den synes jeg, at styrelsen skal svare på. Jeg har nu sendt redegørelsen retur med den klare besked, at der skal svares på de forskellige kritikpunkter. Og det har styrelsen fået at vide, at de skal gøre senest i morgen.

For nu at skære ind til benet: Du er simpelthen ikke tilfreds med de svar, du har fået?

- Nej, jeg synes der er rejst en meget meget alvorlig kritik af den Eritrea-rapport. Og derfor er det vigtigt for mig at sige, at hver en sten skal vendes.

Hovedkilde og embedsmænd har protesteret

Det var justitsministeren selv, der i sidste uge bad Udlændingestyrelsen om en redegørelse for forløbet omkring rapporten. Det skete blandt andet fordi en af rapportens helt centrale kilder - Gaim Kibreab, der er professor ved London South Bank University – har undsagt rapportens konklusioner og føler, at hans udtalelser er blevet "misbrugt".

Derudover er to af de embedsmænd, der har været i Eritrea i forbindelse med den ”fact-finding-mission”, der ligger til grund for rapporten, nu er sygemeldte, efter at de internt har protesteret over, hvordan deres informationer er blevet anvendt i rapporten.

Kan asylansøgere sendes tilbage?

Undersøgelsen af forholdene i Eritrea blev igangsat, efter at Danmark i løbet af sommermånederne oplevede en voldsom stigning i antallet af asylansøgere fra Eritrea. Asylansøgere, der for manges vedkommende havde udsigt til at få tildelt asyl, fordi de foreliggende oplysninger om det afrikanske land pegede på, at fængsel og sågar tortur ventede for hjemvendte flygtninge.

Formålet med missionen var at undersøge, om situationen stadig var den samme i det afrikanske land, eller om man i højere grad kunne begynde at sende asylansøgere tilbage.

I slutningen af november lå rapporten så klar, og her var konklusionen, at Danmark godt ville kunne sende eritreanere tilbage - fordi folk, der er udrejst illegalt, ikke bliver udsat for fysisk straf, men kan nøjes med at betale en strafskat, hvis de vender tilbage. Og de pågældende flygtninge har dermed ikke ”krav på beskyttelse” alene fordi de er flygtet fra landet.

En konklusion, der altså bliver undsagt af både en af de medvirkende professorer og af flere andre rapporter, blandt andet fra andre landes myndigheder og fra FN.

EL: Træk rapporten tilbage

Kritikken af rapporten - og af konklusionen om, at asylansøgere vil kunne sendes tilbage - har fået blandt andet Enhedslisten til at opfordre Mette Frederiksen til direkte at trække rapporten tilbage.

- Det virker som om, at jo flere dage, der går, jo flere skeletter vælter simpelthen ud af skabene, lyder det fra partiets politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen, der frygter, at man fra de danske myndigheders side bevidst har tegnet et ”rosenrødt” billede af situationen i Eritrea, for at gøre det muligt at sende flygtninge tilbage til det afrikanske land:

- Det er klart, at man får den mistanke. Når Danmark siger; hov, der kom mange flygtninge hertil fra Eritrea, lad os undersøge, hvorfor de kommer - og Udlændingestyrelsen så kommer hjem med en rapport, som siger det stik modsatte af alle andre. Som tegner et markant mere rosenrødt billede af sikkerhedssituationen i Eritrea. Så kan man jo ikke lade være med at tænke; har man skønmalet billedet af, hvad der foregår i Eritrea, for at kunne få sendt de flygtninge hjem?

Du kan læse hele Udlændingestyrelsens redegørelse her.