Regeringen vil bekæmpe dårlig mobildækning

Regeringen er klar med et udspil, der blandt andet skal sikre danskere i udkantsområder bedre mobildækning. Det er et udspil til en vækstplan, der kom frem mandag.

Vækstplanen indeholder otte punkter, hvor regeringen vil forbedre mobil- og bredbåndsdækningen, og forslaget handler altså blandt andet om at skabe en aftale om bedre mobildækning i yderområder, ligesom regeringen også vil mindske gravearbejdet af kabler til bredbånd.

Bag vækstplanen er Erhvervs- og Vækstministeriet. Det fremgår, at regeringen fremover vil kæmpe for, at teleselskaberne skal anvende hinandens net for at sikre en bedre dækning for danskerne i yderområderne, og at der stilles krav til teleselskaberne om at dække bredere, når de fremover skal forhandle kontrakter.

Erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen, fortæller til TV 2, at de sorte huller i Udkantsdanmark skal dækkes bedre, og at det vil blive rullet ud løbende.

- Det bliver langsomt rullet ud. Det gør vi også i øjeblikket, nogle af vores auktioner fra 2012 er ved at blive rullet ud, hvor vi tog de 207 dårligst dækkede postnumre og sørgede for, at de bliver dækket bedre. 

Desuden vil regeringen også åbne en hjemmeside, hvor danskerne kan se, hvordan deres mobildækning er. På tjekditnet.dk vil danskerne kunne sammenligne deres egen forbindelse med resten af landets.

Og det er en plan, der er på tide at føre ud i livet, men ambitionerne om først at indføre det i 2020 er langt fra gode nok. Det mener Torben Rune, direktør i Netplan.

- Det er fint, at man nu har erkendt, at der er et problem, og at det skal løses, men udspillet kommer alt for sent. Danskerne er allerede ved at blive hægtet af den tekniske udvikling, og det er for sent at gøre noget ved det i 2020, siger han til tv2.dk.

Oplever du dårlig mobildækning hos dig? Fortæl om det på tv2.dk.

Mål i vækstplanen

  • Alle husstande og virksomheder skal have adgang til en bredbåndsforbindelse med mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload senest i 2020, og at der skal være god adgang til mobiltelefoni i Danmark.
  • Der frigøres 700 MHz-frekvensbåndet til mobilt bredbånd fra 2020. Det skal ifølge regeringenbidrage til en markant forbedret dækning med hurtigt mobilt bredbånd for borgere og virksomheder særligt i tyndt befolkede områder