Kollegaer og modstandere hylder Lykketoft på Twitter

Det strømmer ind med lykønskninger til Mogens Lykketoft på de sociale medier, efter at det er kommet frem, at han tiltræder som formand for FN's generalforsamling fra 15. september 2015.

Både politiske kollegaer, modstandere og folk fra erhvervstoppen har været til tasterne for at ønske Lykketoft tillykke med sit nye job, som han er den første dansker, der besætter.

Lykketoft er valgt som eneste kandidat for FN's vestlige gruppe af Vesteuropa, Nordamerika, Australien og New Zealand, som besætter posten hvert femte år.

Blå bog om Mogens Lykketoft

* Født: 9. januar 1946 i København.

* Søn af farvehandler Axel Lykketoft og Martha Lykketoft.

* Gift med journalist Mette Holm. Har desuden været gift med tidligere kulturminister Jytte Hilden (S).

* Har to døtre fra et tidligere forhold og fem børnebørn.  Uddannelse:

* Matematisk student 1964

* Cand.polit. 1971

Erhverv:

* Afdelingsleder i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 1975-1981

Politisk karriere:

* Medlem af Folketinget fra 1981

* Minister for skatter og afgifter 1981-1982

* Socialdemokratiets politisk-økonomiske og finanspolitiske ordfører 1988-1991

* Politisk ordfører 1991-1993 og 2001-2002

* Finansminister 1993-2000

* Udenrigsminister 2000-2001

* Socialdemokratiets formand 2002-2005

* Formand for Folketinget 2011-

Publikationer og andet:

* "Skattereform 78?", 1978

* "Sans og samling - en socialdemokratisk krønike", 1994

* "Kina drager" sammen med Mette Holm, 2006

* "Burma - Myanmar - fortællinger fra et land i forandring" sammen med Mette Holm, 2012

/ritzau/