Derfor var Lykketoft den eneste kandidat til FN-post

Det er ikke mere end to år siden, at valget af formand for FN’s generalforsamling måtte afgøres via et tæt kampvalg.

Ved det netop overståede valg af Mogens Lykketoft som formand, var der dog ingen modkandidater. Og sådan plejer det faktisk også at være, når FN’s fem forskellige grupper på skift skal udvælge en formand.

Det fortæller Ole Wæver, der er professor og centerleder på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

- Det er ikke meningen, at der skal være flere kandidater. Man handler det af i gruppen, hvis man kan. Og det vil man normalt kunne. Så meningen er, at det går på omgang, og når det er den vestlige gruppes tur, finder de ud af, hvem det skal være, siger Ole Wæver til tv2.dk.

- Tåbeligt at lade andre bestemme

Hvem der skal bestride den etårige post som formand for FN’s generalforsamling afgøres på skift af generalforsamlingens fem grupper (den afrikanske, Asien/Stillehavs-gruppen, den østeuropæiske gruppe, den latinamerikanske og caribiske gruppe samt den vestlige).

Ved kampvalget i 2012 var det den østeuropæiske gruppe, der ikke kunne blive enige om, hvorvidt den næste formand skulle være fra Litauen eller Serbien, og derfor måtte hele generalforsamlingen til stemmetasterne.

Før det valg, skal vi dog helt tilbage til 1991 for at finde en situation, hvor en gruppe ikke kunne blive enig. Og at der er så langt mellem kampvalgene giver ifølge Ole Wæver god mening.

- Det er jo logisk, at man i en gruppe helst vil ordne det selv. Når man ligesom har en tur til noget, vil man gerne udnytte den. Man spiller jo i virkeligheden sine kort af hænde ved at komme med flere forskellige, og så er der andre, der afgør det, og det er jo tåbeligt, siger Ole Wæver og tilføjer.

Glad for de nordiske lande

Ud af de seneste ti formænd valgt af den vestlige gruppe (inklusiv Mogens Lykketoft) har fire været fra de nordiske lande. Og det er ikke tilfældigt, mener Ole Wæver.

- De nordiske lande har altid haft en høj stjerne i FN-systemet. Der har også været flere nordiske generalsekretærer for FN, end der statistisk set burde være, siger Ole Wæver og uddyber:

- Vi (de nordiske lande, red.) har engageret os mere i især bistandspolitikken end de fleste andre vestlige lande. Det gør, at vi bliver opfattet som nogen, der har en positiv profil – ikke kun i vores egen gruppe, men også i de andre. Det vil alt andet end lige være lettere for en nordisk politiker at vinde respekt i det globale syd, end det vil være for så mange andre vestlige politikere, siger han.

Har den rigtige profil

Mogens Lykketoft har igennem mere end et år været i spil til posten som formand for FN’s generalforsamling. Og at den 68-åriges socialdemokrats navn igen og igen er blevet nævnt i forbindelse med den vesteuropæiske gruppes valg af formand til 2015, er der en god grund til, mener Ole Wæver.

- Han har den rigtige profil med mange succeshistorier og få skandaler. Man skal helst have haft nogle høje poster. Han har været minister i rigtige mange år, og han har været udenrigsminister som gør, at han har den internationale erfaring, siger Ole Wæver, der også fremhæver, at Mogens Lykketofts nuværende rolle som formand for Folketinget er en direkte parallel til den kommende post i FN.

Ole Wæver mener ikke, at Mogens Lykketoft globalt set har et stort navn, men det er heller ikke nødvendigt for at bestride det kommende job, mener han.

- Hvis man kigger på listen over tidligere formænd, vil det hovedsageligt være folk, der er kendt fra deres egne lande eller i regionen. Det kan være nogle, der har haft en fortid som ambassadør eller fra den hjemlige politiske scene, siger han.

Succeskriterie: Hold dig ubemærket

Som formand for generalforsamlingen skal Mogens Lykketoft ikke ind i det politiske maskinrum og forhandle aftaler. Til gengæld skal han sørge for, at forhandlingerne tilrettelægges bedst muligt.

- Det er ikke en post, hvor man kan lave mirakler. Man kan ikke trylle med FN-systemet og pludselig få det il at fungere meget bedre. Men en god mand på den post får systemet til at yde sit bedste, siger Ole Wæver.

- Det er ikke et sted hvor man bagefter kan sige ”se hvad jeg lavede, her er mit fingeraftryk, vi har præsteret et eller andet vildt overraskende". Det er et system, der bliver holdt i spænd af, hvem der vil gå med til hvad. Succeskriteriet er at gøre det så godt, at der ikke er nogen, der har tænkt over, hvem der har passet den post, siger han.

Mogens Lykketoft tiltræder posten som formand for FN’s generalforsamling den 15. september 2015, men genopstiller til Folketinget.