Venstre: Underligt at Mette F. vil kulegrave asylpraksis

Når justitsminister Mette Frederiksen vil undersøge, hvorfor Danmark i forhold til andre lande giver en markant større andel af de syriske flygtninge asyl med konventions-status, er det noget underligt noget. For regeringen har alligevel ikke tænkt sig at gøre noget ved det.

Sådan lyder det fra Venstres integrationsordfører Martin Geertsen efter det samråd torsdag, som han selv havde indkaldt til for at få et overblik over regeringens planlagte asylstramning.

På samrådet svarede justitsminister Mette Frederiksen, at hun ønsker at få klarlagt, hvorfor to tredjedele af de flygtninge, Danmark giver asyl til, får konventions-status, når andelen er væsentligt mindre i andre lande.

Mette Frederiksen understregede dog samtidigt, at der forsat vil gælde et armlængdes princip mellem hendes ministerium og Flygtningenævnet, som giver opholdstilladelserne, og at hun derfor ikke vil blande sig i sagsbehandlingen. Og det undrer Venstre Martin Geertsen.

- Vi synes jo, det er noget mærkeligt noget, at ministeren vil undersøge en sag, som hun på det her samråd jo i realiteten siger, hun ikke har tænkt sig at gøre noget ved.

Om underøgelsen sagde Mette Frederiksen under samrådet følgende:

- Hvem der tildeles asyl er ikke en politisk beslutning, det er op Flygtningenævnet. Og det her (undersøgelsen, red.) er ikke i konflikt med det. Flygtningenævnet skal have viden og oplysning, og det er det, som Justitsministeriet er ved at finde. Det ville være underligt ikke at undersøge, hvad der sker i andre lande, siger hun.

Venstre: Er det en stramning?

Baggrunden for undersøgelsen er det lovforslag om asylstramninger, der torsdag førstebehandles i Folketinget. Regeringen har foreslået en midlertidig etårig asyl til flygtninge, som ikke er personligt forfulgte. Stramningen indbefatter blandt andet, at flygtninge på midlertidig asyl kan sendes tilbage til hjemlandet, selvom der ikke er varig fred. Og så er det ikke muligt at blive familiesammenført det første år.

Men da den stramning kun rammer en tredjedel af de flygtninge, som i dag får asyl, stiller Martin Geertsen sig kritisk over for betydningen. Han vil derfor ikke umiddelbart love, at Venstre ender med at stemme for.

-Vi skal have boret ud, om der overhovedet er tale om en stramning. Det her samråd viste med al ønskelig tydelighed, at det kan der godt stilles spørgsmålstegn ved. Så det der med at hastebehandle noget, hvor vi ikke har fået det hele boret ud, den garanti giver vi ikke, siger Martin Geertsen og tilføjer:

- Jeg synes, at når man taler om midlertidig asyl, bliver ministeren lidt lang i spyttet i forhold til spørgsmålet om, hvori ændringen består i forhold til den måde, man behandler asylsager på i dag. Vi skal have fuldstændig sikker grund under fødderne, inden vi siger ja til at stemme for.

Sareen: Selvfølgelig skal de integreres

Under samrådet spurgte både Martin Geertsen og Inger Støjberg flere gange både justitisministeren samt minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen og økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard om, hvorfor regeringen har tænkt sig at bruge penge på at lære flygtninge med midlertidig asyl dansk samt hjælpe dem med at komme ind på arbejdsmarkedet, når der alligevel er en risiko for, at de bliver sendt hjem efter et år.

Til det svarede minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen:

- Jeg er forundret over,  at Venstre mener, de (flygtningene, red.) skal sidde ovre i et hjørne og ikke bruge deres ressourcer.  Vi kan sagtens stå i en situation hvor nogle af dem skal blive, og så er det vigtigt at udnytte deres ressourcer, og derfor er det fornuftigt at få dem lært sproget og få dem ud på arbejdsmarkedet, siger Manu Sareen under samrådet.

Første behandlingen af regeringens lovforslag om asylstramninger behandles netop nu i Folketingssalen og forventes at kunne vare en del timer endnu.

Syrere får forskellig asylstatus i Europa København

Samlet fik 35800 syrere sidste år beskyttelse i EU's 28 medlemslande.

* Danmark gav sidste år asyl til 1485 syrere, hvoraf cirka totredjedele fik konventionsstatus og en tredjedel beskyttelsesstatus.

* Sverige gav asyl til 12875 syrere, hvoraf cirka en syvendedel fik konventionsstatus.

* Tyskland gav asyl til 9200 syrere, hvoraf cirka en tredjedel fik konventionsstatus.

* Storbritannien gav asyl til 1690 syrere, hvoraf stort set alle fik konventionsstatus.

* Holland gav asyl til 2370 syrere, hvoraf mindre end 5 procent fik konventionsstatus.

* Frankrig gav asyl til 1260 syrere, hvoraf lidt over halvdelen fik konventionsstatus.

Kilde: European Asylum Support Office

Sådan er de danske asylregler

Flygtningekonventionen skal sikre, at alle, der er på flugt fra uholdbare situationer i deres hjemland, kan få ophold i et andet land, indtil det er trygt at rejse hjem igen. Konventionen er en af de første, der blev vedtaget i FN.

* Den danske lovgivning vedrørende udlændinge, Udlændingeloven, bygger på de internationale konventioner, som Danmark har underskrevet. - Ifølge disse kan udlændinge, der bliver anerkendt som flygtninge i Danmark, enten få konventionsstatus eller beskyttelsesstatus.

* Konventionsstatus får man, hvis man er individuelt forfulgt på grund af race, religion, nationalitet, socialt tilhørsforhold eller politiske holdninger og dermed opfylder betingelserne i Flygtningekonventionen. Denne status udløser fuld ret til familiesammenføring og fem års asyl.

* Beskyttelsesstatus får man, hvis man har brug for beskyttelse, og eksempelvis risikerer dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig og nedværdigende behandling.

* Derudover har regeringen oprettet en særlig status, der gælder mennesker, der har brug for beskyttelse på grund af særlige forhold i hjemlandet - for eksempel krig. Fremover er det planen, at denne gruppe i første omgang kan få et års asyl og først ret til familiesammenføring efter et år.

Kilde: Dansk Flygtningehjælp