Faste valgperioder får regeringer til at manipulere timingen af udgifter

Pernille Rosenkrantz-Theil vil have faste valgperioder på 4 år.

Det vil hun, fordi hun er træt af at sove med støvlerne på. Træt af at skulle være konstant klar til at føre valgkamp, hvis statsministeren trykker på den fiktive, men effektive valgknap.

”Det giver den fordel, at det forkorter den tid, man bruger på valgkampen.” siger den socialdemokratiske politiker i et interview til TV2 Politik. Det gør det muligvis. Vi har ikke kunne finde noget forskning, der hverken på- eller afviser denne påstand. Til gengæld har det andre konsekvenser.

Den tyske forsker Mark Kayser har påpeget, at faste valgperioder kan ændre den måde regeringen fører politik på (artiklen kan findes på hans hjemmeside). Når der er faste valgperioder, har regeringen større incitament til at manipulere timingen af udgifter og lovforslag. Det betyder, at der går flere penge til udgifter, der tjener regeringen chancer for genvalg mere end, de tjener landet.

For at forstå det, skal man tænke over hvilke fordele det giver regeringen, at statsministeren kan bestemme, om der skal udskrives valg. Statsministeren kan vente med at udskrive valg til det tidspunkt i valgperioden, hvor statsministeren regner med at være mest populær. I forskningen kaldes det faktisk at surfe, fordi man udskriver valg, når man er på toppen af en bølge, og rider den igennem valgkampen.

Og bølge-metaforen er velvalgt. For regeringen kan udnytte naturlige bølger af popularitet. Bølger der ofte vil komme nogle af i løbet af en valgperiode, uagtet hvilken politik regeringen fører. Det kan eksempelvis komme i forlængelse af internationale kriser, store nationale begivenheder eller gennemførsel af et vigtigt lovforslag.

Er valgperioden fast, kan regeringen ikke udskrive valg på toppen af de naturlige bølger af popularitet, der kommer i løbet af en valgperiode. I stedet må de selv skabe bølgen. Det kan regeringen eksempelvis gøre ved at bruge flere penge, end de får ind. Hvad med at give skattelettelser? Eller ansætte flere offentligt ansatte? Eller bruge særligt mange penge på et tredje område, der er populært blandt vælgerne? Flere penge til ældre og grænsebomme!

Den slags manipulation sker selvfølgelig også selvom statsministeren har mulighed for at udskrive valg. Det er eksempelvis næppe tilfældigt, at næste års finanslov er lidt mere velpolstret end de foregående. Måske håber regeringen at kunne skabe lidt af en bølge, som de kan ride på ind i næste år, hvor valget senest skal udskrives? Den form for manipulation er sikkert uundgåelig. Men den vil alt andet lige forekomme oftere, når der er faste valgperioder.