Lyn-aktivering: Kommune skræmmer unge væk fra kontanthjælp

Med krav om at tvinge unge i arbejde allerede 24 timer efter de er blevet godkendt til kontanthjælp, er det lykkedes for Greve Kommune at holde 60 procent af de unge væk fra de sociale kasser.

Det viser et notat, som Greve Kommune har sendt til Vækst- og Beskæftigelsesudvalget.

Siden 1. september har Greve Kommune krævet, at unge som er åbenlyst uddannelsesparate, skal arbejde i et såkaldt servicekorps, hvis de ønsker at modtage uddannelseshjælp, som kontanthjælpen til unge kaldes.

I servicekorpset består opgaverne blandt i at samle skrald og hundelorte op fra gaderne, og det er det arbejde, der nu har fået over halvdelen af ansøgerne om uddannelseshjælp til at droppe at få fat i den sociale ydelse.

Hos Greve Kommune kalder formand for Vækst- og Beskæftigelsesudvalget, Venstres Morten Dahlin, udviklingen for en succes.

- Vi oplever nu, at folk vender i døren, som de aldrig har gjort før. Vi har en målsætning om, at så få som overhovedet muligt skal være på passiv forsørgelse og at så mange som overhovedet muligt skal i arbejde eller uddanne sig.

- Og derfor er det en succes, at vi har flere, end vi nogensinde har haft før, der vender om i døren i stedet for at få uddannelseshjælp, siger Morten Dahlin til tv2.dk.

Mangler præcise tal

Hos Greve Kommune har man ingen præcise tal for, hvad de unge, der dropper uddannelseshjælpen i stedet giver sig til. De er ude af den kommunale sagsbehandling, og derfor ved man ikke med sikkerhed, om de finder arbejde, uddannelse eller går rundt uden at have noget at lave.

Greve Kommune tør dog godt komme med et bud:

- De personer, der sidder med fingrene nede i sagsbehandlingen i kommunen, vurderer, at størstedelen af de her unge finder et arbejde eller begynder på en uddannelse, siger Morten Dahlin.

Sådan en melding er dog langt fra tilstrækkelig for Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører på Christiansborg, Christian Juhl.

Han har fra start været kritisk over for Greve Kommunes tiltag om at tvinge unge i arbejde efter 24 timer, og vurderingen fra kommunen om, at de fleste af de unge, der fravælger aktiveringen, ender i uddannelse eller job, giver han ikke meget for.

- Det er for løsagtigt. De er nødt til at komme med noget dokumentation for, hvor folk kommer hen. Og jeg synes, det er uforsvarligt, at de bare lader tingene ske.

- Hvis jeg var borger i den kommune, ville jeg forlange af byrådet, at de skulle give noget dokumentation. For de kan jo ikke bare give de unge et los i røven og så sige, de er ligeglade, hvor de ender henne, siger Christian Juhl til tv2.dk.

Morten Dahlin forklarer, at Greve Kommunes indsats over for de unge også består i at hjælpe dem med at finde job eller uddannelse. Christian Juhl tror dog ikke, at den indsat er god nok, når de unge allerede efter 24 timer bliver sendt ud og samle skrald 37 timer om ugen

- Det er både dumt og uforsvarligt, at de ikke tager en ordentlig samtale og diskuterer uddannelsesplan og idéer med de unge mennesker, når nu de har fat i dem. Det er helt oplagt, siger han.

Tror 24-timers-reglen skræmmer

Der findes en lang række af kommuner, der ligesom Greve kræver, at de åbenlyst uddannelsesparate unge skal i en form for aktivering for at modtage uddannelseshjælp.

Men udover den lille østjyske kommune Odder, har ingen af de kommuner, tv2.dk har været i kontakt med, et frafald, der når i nærheden af de 60 procent, man oplever i Greve.

Morten Dahlin tror, at det blandt andet skyldes, at man i Greve stiller krav til, at aktiveringen begynder inden for 24 timer i stedet for den uge, som der typisk går i de andre kommuner.

- Jeg tror at, det er hele pakken, der gør, at folk siger, at de hellere vil arbejde eller uddanne sig. Vi siger, at man skal i job inden for 24 timer, fordi vi gerne vil prøve at skabe en situation, der er så tæt på arbejdsmarkedet som muligt. Og så mener vi, at man, at man skal yde før man kan nyde, siger han.

- Steincke vil vende sig i graven

Christian Juhl, mener at man rundt omkring i de danske kommuner grundlæggende har ændret socialsystemet i retning mod et system, der straffer frem for hjælper de arbejdsløse.

Han erkender dog, at også Enhedslisten på dagpengeområdet har været med til at acceptere ordninger indeholdende nyttejob.

- Men det er fordi, flertallet ikke er til det. Og det er derfor, jeg siger, at det her er en tendens, siger Christian Juhl.

- De visionære folk helt tilbage fra Steincke (manden bag Danmarks første større socialreform, red.), og hvad der nu ellers har været af socialpolitiske fyrtårne, de må rotere i deres grav, når de ser, hvad det her er endt med, slutter Christian Juhl.

I Greve stemte alle partier pånær Enhedslisten tilbage i maj måned for at vedtage lyn-aktiveringen på 24 timer.