Politik

Regeringen: Kommuner må klare asylboom uden ekstra penge

af

De 98 kommuner skal ikke regne med at få mere end 4,5 milliarder kroner til de forventede 20.000 syriske asylansøgere, som regeringen allerede har lovet KL.

Det siger økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R), efter at han og integrationsminister Manu Sareen (R) tirsdag har holdt et møde om asylproblematikken med KL's repræsentant, Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard (S).

Det var tale om et statusmøde, efter at parterne siden august har drøftet den store tilstrømning af flygtninge som følge af blandt andet borgerkrigen i Syrien.

- Vi samler regningen op for de flygtninge, der kommer hertil. Det er der ikke noget alternativ til. Men det handler om at sørge for, at kapaciteten er til stede. Derfor handler det i mindre grad om de økonomiske ressourcer, siger Morten Østergaard.

Kommunerne får dog ikke samtlige 4,5 milliarder kroner. Beløber dækker også statslige opgaver med asylcentre, påpeger Jacob Bundsgaard.

- Vi vil selvfølgelig gerne sikre, at vi har de fornødne økonomiske midler til at løse denne opgave, siger han.

Kommunerne vil lade enlige asylansøgere bo sammen, når de har fået ophold, så de ikke vil få ret til hver sin lejlighed. Men det vil være "helt ekstraordinært", hvis kommuner placerer asylansøgere i socialt boligbyggeri, mener Jacob Bundsgaard.

- Grundlæggende er det ikke fornuftigt at placere flygtninge i områder, hvor der i forvejen er rigtig mange, siger han.

Morten Østergaard afviser da heller ikke at lempe på reglerne.

- Vi lytter til de forslag, der kommer. Så undersøger vi, og vender tilbage, når vi har afklaret, hvad der er muligt og ikke er muligt, siger han.

Rudersdals borgmester, Jens Ive (V), har bedt kommunerne på Københavns Vestegn og i hovedstaden hjælpe med at placere kommunens 70 asylansøgere. Men Jacob Bundsgaard ønsker ikke en ny fordeling.

- KL's grundlæggende budskab i dag er, at vi synes, modellen for at fordele flygtninge og indvandrere er fornuftig, siger Aarhus' borgmester.

Morten Østergaard har ikke hørt KL bede om en ny model.

- I det omfang, KL ikke ønsker fordelingsmodellen ændret, så er det heller ikke det, vi koncentrerer os om, siger han.

FAKTA: Svært for kommuner at leve op til integrationslov

Kommunerne halter markant bagefter i forhold til integrationsloven, viser ny undersøgelse. Når en flygtning bliver henvist til en kommune, har kommunen ifølge integrationsloven en række opgaver, som den skal leve op til.

Men en undersøgelse lavet af Ugebrevet A4 viser, at:

* 56 procent af kommunerne tikke tilbyder en nyankommen en integrationsplan inden for de tre måneder, som loven påbyder. * 54 procent af kommunerne tilbyder ikke en helbredsvurdering hos en læge inden for de måneder, som loven påbyder. * Knap hver tiende kommune tilbyder ikke danskundervisning indenfor en måned, som loven påbyder. * Fire ud af 10 kommuner har ikke ansat ekstra medarbejdere til at forestå modtagelsen og integrationen af de ekstra flygtninge.

Undersøgelsen er gennemført af analysefirmaet LG Insight for Ugebrevet A4. Integrationsansvarlige ledere og mellemledere i 79 kommuner har deltaget i undersøgelsen. /ritzau/