Sverige er Nordens syge mand

Vi har altid vidst, at svenskerne tænker anderledes og har et anderledes syn på verden end os. Det har vi altid kunnet grine lidt af. Mange danskere har for eksempel moret sig over den meget restriktive svenske alkoholpolitik, og det svenske samfunds tilbøjelighed til at ville kontrollere svenskernes privatliv ned til mindste detalje. På overfladen virker svenskerne harmoniske, fordi samfundet ikke ønsker, at konflikter skal komme frem i offentligheden. Men indeni må mange svenskere have nået kogepunktet.

I øjeblikket er det ikke alkohol, det politisk korrekte Sverige går op i, men indvandring og racisme. I verdens tilsyneladende mest lige og kontrollerede samfund viser racismen sit grimme ansigt over alt, hvis man ellers skal tro de svenske magthavere. Pippi Langstrømpe er f.eks. så racistisk, at svensk TV har cencureret i serien, således, at Pippis far ikke længere er ”negerkonge”, men bare ”konge”, og Pippi må heller ikke længere gøre sine øjne skæve og lege kineser. Det er nemlig racisme. Ja, selv Politikens tegner Jakob Martin Strids ”Mustafas Kiosk” er blevet beskyldt for at være racistisk.

Seneste skud på stammen er rendyrket censur. Her har et forlag ganske enkelt valgt at trække en dansk bog tilbage, fordi den indeholder sexistiske udsagn. Det drejer sig om Grethe Dirckinck-Holmfelds bog ”Vil du være min kæreste” – i svensk oversættelse ”Barns tankar om kärlek”. Det siger sig selv, at bogen ikke er en børnebog, men er tænkt som voksenlæsning. Det forstår det svenske censorkorps imidlertid ikke. De mener, at udsagn som ”hvis to kvinder gifter sig med hinanden, er de ludere” kan lærene børnene noget forkert.

Det hjælper ikke, at forfatteren selv understreger, at bogen er skrevet til voksne, og at hun i øvrigt ærgrer sig over udviklingen i Sverige. Nej, forlaget ”Bonnier” står fast på sin beslutning – endda så fast, at forlaget har bedt kunderne om at ”inddrage” bogen i de tilfælde, hvor den stadig er til salg. Hvorfor ikke brænde den offentligt på Sergels Torg i Stockholm? Det burde være den logiske konsekvens af den svenske tankegang. Med på bålet kunne Pippi Langstrømpe og ”Tintin i Congo” passende komme. Den slags smudslitteratur kan ikke tillades i Sverige.

Ingen kan undre sig over, at den ene bog efter den anden bliver forbudt i et land, hvor det store flertal af partier har valgt at udelukke et parti med 12,9 procent af stemmerne, som 800.000 af svenskerne har stemt på. Udviklingen i Sverige bør bekymre os alle. Det er en meget alvorlig situation. Henover hovedet på den svenske befolkning har svenske politikere besluttet, at Sverige over de næste år skal tage imod mere end 340.000 flygtninge, samtidig med at selvsamme politikere kører en ufattelig hetz mod enhver, der vover at kritisere indvandringen.

Sverige er i sandhed Nordens syge mand. Et land, der tilsyneladende har gjort det til statsdoktrin at afvikle sin egen kultur og det velfærdssamfund, som generationer af svenskere har bygget op. Om det nordiske samarbejde i længden kan eksistere med Sverige som deltager, vil jeg vove at sætte spørgsmålstegn ved. Sverige driver længere og længere væk fra vestlige værdier som demokrati og ytringsfrihed med det øvrige Norden som passive tilskuere.