Forstå efterårets store forhandlinger på fem minutter
Efterårets store politiske forhandlinger er i gang. Regeringen skal have skaffet sig et flertal for en ny finanslov - det, der populært kaldes Danmarks husholdningsbudget for 2015. Kort sagt; hvad den danske statskasse får af indtægter, og hvad pengene skal bruges på.
De næste uger kommer forhandlingerne til at fylde de danske aviser og nyhedsudsendelser. TV 2 giver dig her et overblik over finanslovsforhandlingerne, så du er klædt på til den kommende tid:
’Et stærkere fællesskab’
Regeringen præstenterede allerede i slutningen af august sit finanslovsudspil. Udspillet, der har fået navnet ”Et stærkere fællesskab”, indeholder blandt andet et forslag om at afsætte et milliardbeløb til at styrke kræftbehandlingen, målrette behandlingen af personer med kronisk sygdom og generelt mindske uligheden i sundhed. Du kan læse mere om regeringens udspil på sundhedsområdet her.
Et af de øvrige markante forslag i regeringens udspil er at fordoble fradraget for faglige kontingenter – til i alt 6.000 kroner om året.
Derudover er der afsat en pulje på 1,5 milliarder kroner, som skal bruges til ”konkrete velfærdsforbedringer” og som vil blive forhandlet på plads i forbindelse med forhandlingerne.
Regeringens finanslovsforslag indeholder en lang række andre punkter, som du kan læse mere om her.
Dagpengespørgsmålet
Som regeringens parlamentariske grundlag taler meget for, at det bliver Enhedslisten og SF, der ender med at nå til enighed med regeringen om en ny finanslov.
Som optakt til forhandlingerne har de to støttepartier i den seneste tid fremsat en lang række krav og forslag.
Enhedslisten kræver eksempelvis højere bilafgifter, en genforhandling af den såkaldte ældremilliard og øremærket barsel til mænd.
SF kræver flere penge til inklusion i folkeskolen, penge til flere pædagoger i daginstitutionerne, og initiativer, der sænker CO2-udslippet yderligere.
Men Enhedslisten og SF går også til forhandlingerne med ét fælles hovedkrav: Ændringer på dagpengeområdet. Begge støttepartier mener, at finansloven bør indeholde enten deciderede ændringer af dagpengesystemet eller som minimum initiativer, der forhindrer, at så mange som forventet kommer til at falde ud af dagpengesystemet det kommende år.
Regeringstoppen har dog på forhånd afvist, at dagpengespørgsmålet bliver en del af finansloven for 2015. Først når Dagpengekommissionen i september 2015 kommer med sine anbefalinger til et nyt dagpengesystem, skal der laves ændringer, lyder det fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).
Asyluenigheder
En ny knast i forhandlingerne er pludselig opstået, efter at regeringen den 23. oktober annoncerede, at de mange flygtninge, der ventes at søge til Danmark fra eksempelvis Syrien næste år, vil betyde en ekstraudgift på 4,5 milliarder kroner. En stor del af pengene - 2,5 milliarder - skal tages fra ulandsbistanden, mener regeringen.
Det spørgsmål skal afgøres i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, men både Enhedslisten og SF er modstandere af at bruge penge tiltænkt verdens fattigste, på at indkvartere flygtninge i Danmark.
Man går efter rød aftale
Denne finanslov bliver den sidste inden et Folketingsvalg. Og derfor lyder analysen fra politiske iagttagere, at det trods uenigheder efter alt at dømme vil lykkes at lave en aftale med SF og Enhedslisten.
- Det er klart det, man går efter, og umiddelbart tror jeg, det vil lykkes, lyder det fra TV 2s politiske redaktør Anders Langballe.
Det var imidlertid også forventningen sidste år – men efter et dramatisk og langstrakt forhandlingsforløb med Enhedslisten, valgte regeringen pludselig at lave en aftale med Venstre og Konservative. Og det vil i princippet kunne ende på samme måde denne gang, hvis ikke det lykkes at få enderne til at mødes i rød blok.
En aftale om finansloven falder som regel på plads i løbet af november måned og bliver derefter endeligt vedtaget i Folketinget i december. Det er finansminister Bjarne Corydon (S), der leder forhandlingerne.
Både TV2.dk og TV 2 News følger forhandlingerne tæt de kommende uger.