Politik

OVERBLIK: Det kan klimaaftalen betyde for dig

af

Natten til fredag faldt EU’s klima- og energimĂ„l for 2030 pĂ„ plads pĂ„ topmĂždet i Bruxelles. Aftalen lyder pĂ„, at EU skal udlede mindst 40 procent mindre CO2 i 2030 i forhold til i 1990. Dertil kommer mĂ„let pĂ„ 27 procent for bĂ„de vedvarende energi og energieffektivitet.

Men hvad betyder aftalen egentlig helt konkret for den enkelte danskers hverdag? Det spĂžrgsmĂ„l kastede tv2.dk videre til Dansk Energi’s vicedirektĂžr.

- Det er selvfÞlgelig ikke en brat overgang og noget, der sker lige fra den ene dag til den anden. Det er en proces, og der er ogsÄ nogle Är til 2030. Men Danmark er allerede meget langt fremme, og vi vil i de kommende Är opleve et endnu stÞrre fokus pÄ vedvarende energi og blive mere og mere bevidste om den i hverdagen, siger Anders Stouge og fortsÊtter:

- Der vil komme flere og flere solceller pĂ„ tagene og endnu mere vindmĂžllestrĂžm. Og pĂ„ sigt vil batterier, der kan lagre energien blive udviklet i en sĂ„dan grad, at vi ogsĂ„ bedre kan gemme den vedvarende energi til senere brug. SĂ„ bliver oliefyret i kĂŠlderen hjemme i huset udskiftet med en mini ”batteripark”.

Kun elbiler i 2050

- Vi vil ogsĂ„ opleve, at vores huse generelt bliver ”intelligente” forstĂ„et pĂ„ den mĂ„de, at der vil vĂŠre censorer, der automatisk kan tage hĂžjde for, hvornĂ„r der skal bruges eller spares pĂ„ energien. Og sĂ„ vil vi blive endnu mere bevidste om forbrug af strĂžmmen, for vi vil kunne fĂžlge med i forbruget pĂ„ vores forskellige apparater - eksempelvis bliver vi jo nĂždt til at fĂžlge med i strĂžmniveauet pĂ„ vores elbil, sĂ„ vi ikke pludselig lĂžber tĂžr.

- For elbiler vil selvfÞlgelig ogsÄ blive mere almindelige efterhÄnden som fossile kÞretÞjer udfases. Danmark har faktisk en ambition om, at vi skal vÊre fri af fossile brÊndstoffer i 2050, og hvis det skal holde, sÄ skal den sidste benzindrevne bil sÊlges i 2035. Der er altsÄ kun godt og vel 20 Är til, siger vicedirektÞren i Dansk Energi.

Dog stor forskel pÄ EU-landene

Til trods for, at det gĂ„r den rigtige vej – ogsĂ„ politisk – sĂ„ kan han dog ikke helt undertrykke skuffelsen.

Han mener, at EU’s ledere burde have véret endnu mere ambitiþse og have holdt fast i det oprindelige þnske om, at 30 procent – og ikke 27 procent - af energiforbruget i EU som helhed skal komme fra vedvarende energi i 2030.

- Det er lidt af en mavepuster, at ambitionerne pÄ energieffektivisering er faldet til 27 procent, siger Anders Stouge og minder om, at der vil vÊre forskel pÄ, hvor stor et biddrag, de forskellige lande kommer til at give til "klimaprojektet".

- Som det ogsÄ fremgÄr af aftalen mellem EU-landene, sÄ vil vi se, at landene kommer til at udvikle sig i retning af vedvarende energi i forskellige tempi. Danmark er langt fremme i feltet og kommer til at bidrage positivt til ambitionen om at nÄ de 27 procent. SÄ mÄ man bare hÄbe, at andre lande, der er lÊngere bagud, ikke lÊner sig for meget tilbage.

EU's klima- og energiaftale

Aftalen indbefatter tre nĂžgletal for 2030. Det drejer sig om:

  1. Reduktion af drivhusgasser: Unionen skal i Är 2030 have nedsat CO2-forbruget med 40% i forhold til 1990-niveauet. Dette er et bindende EU-mÄl. Der er endnu ikke tal pÄ, hvor meget de enkelte lande vil skulle yde for at nÄ mÄlet. De netop vedtagne 40% er et skridt pÄ vej imod Är 2050,  hvor Kommissionen hÄber at unionens CO2-forbrug er sÊnket med hele 80-95%.  
  2. Vedvarende energi: Minimum 27% af det europĂŠiske energiforbrug skal i 2030 dĂŠkkes af bĂŠredygtig energi – herunder  vindmĂžlle- og solcelleenergi. Det er et bindende mĂ„l som gĂŠlder pĂ„ EU-niveau. Det ligger lavere end det oprindelige forslag pĂ„ 30%. IfĂžlge kommissionens seneste opgĂžrelse stammede kun 11% af EU’s energiproduktion i 2012 fra vedvarende energikilder – I Danmark var vi oppe pĂ„ 25,8%.  
  3. Energieffektivitet: Der er vedtaget et vejledende mĂ„l om at forbedre energieffektiviteten i EU med mindst 27% i 2030. Energiforbruget kan reduceres ved fx at isolere bygninger bedre eller effektivisere produktionsformerne i industrien. Øgede krav til energieffektivitet er ikke mindst i Danmarks interesse, da effektiv energiteknologi udgĂžr hele 11% af den samlede danske vareeksport. Det oprindelige forslag fra Kommissionen var pĂ„ 30% - men det var bl.a. Polen og Storbritannien imod.   Â