Europæisk klima- og energiaftale: Her er nøgletallene
De europæiske stats- og regeringsledere blev natten til torsdag enige om en ny klima- og energiaftale. Den afgående rådsformand, Herman Von Rompuy, tweetede i går aftes, at verdens mest ambitiøse klima- og energiaftale nu er nået – aftalen er dog mindre ambitiøs, end Kommissionen havde lagt op til
Klima- og energiaftalen indbefatter tre nøgletal for 2030. Det drejer sig om:
1. Reduktion af drivhusgasser: Unionen skal i år 2030 have nedsat CO2-forbruget med 40% i forhold til 1990-niveauet. Dette er et bindende EU-mål. Der er endnu ikke tal på, hvor meget de enkelte lande vil skulle yde for at nå målet. De netop vedtagne 40% er et skridt på vej imod år 2050, hvor Kommissionen håber at unionens CO2-forbrug er sænket med hele 80-95%.
2. Vedvarende energi: Minimum 27% af det europæiske energiforbrug skal i 2030 dækkes af bæredygtig energi – herunder vindmølle- og solcelleenergi. Det er et bindende mål som gælder på EU-niveau. Det ligger lavere end det oprindelige forslag på 30%. Ifølge kommissionens seneste opgørelse stammede kun 11% af EU’s energiproduktion i 2012 fra vedvarende energikilder – I Danmark var vi oppe på 25,8%.
3. Energieffektivitet: Der er vedtaget et vejledende mål om at forbedre energieffektiviteten i EU med mindst 27% i 2030. Energiforbruget kan reduceres ved for eksempel at isolere bygninger bedre eller effektivisere produktionsformerne i industrien. Øgede krav til energieffektivitet er ikke mindst i Danmarks interesse, da effektiv energiteknologi udgør hele 11% af den samlede danske vareeksport. Det oprindelige forslag fra Kommissionen var på 30% - men det var blandt andre Polen og Storbritannien imod.
Polsk modstand
Aftalens fremmeste modstander har formentlig været Polen. 90% af landets el-produktion stammer fra en CO2-tung kulindustri, som holder gang i over 100.000 arbejdspladser. Polen og øvrige centraleuropæiske lande er indforståede med at reducere CO2-udledningen, men i mindre grad og over længere tid, end et land som Danmark har kunnet ønske.
Danmark har været et af de mest ambitiøse lande i forhold til 2030-målene, men det forbliver et påtrængende spørgsmål, hvordan byrdefordelingen mellem medlemslandene skal være.
EU-lande kan bytte effektivitet
De 'små grønne' medlemslande som Danmark og Finland kan risikere at blive ramt forholdsvist hårdt af kravet om energieffektivitet, da det kan vise sig svært og omkostningsfuldt for et land som Danmark at skulle effektivisere yderligere. De ”små grønne” har derfor presset på for at få indarbejdet en formulering i Rådets konklusion om omkostningseffektivitet, som lader porten stå åben for at anvende for eksempel smarte bytteordninger EU-lande imellem. Det er lykkedes - Herman Van Rompuy eksemplificerede på sit afsluttende pressemøde, at det vil betyde, at et allerede energieffektivt land som Danmark ikke vil blive tvunget til at installere tredobbelt-isolerende vinduer, men derimod vil kunne investere i et energieffektiviseringsprojekt i et andet EU-land.
Fra EU til FN
Rådets konklusioner bliver afsæt for EU’s forhandlinger til FN’s internationale klimatopmøde, COP21, som skal afholdes i Paris i 2015. De europæiske stats- og regeringsledere har dog fået indført en ”kattelem” i konklusionerne, som betyder, at EU har mulighed for at ændre dets målsætninger efter klimakonferencen i Paris. Det kunne for eksempel blive aktuelt at hæve de europæiske klimamål, hvis de øvrige lande viser sig mere ambitiøse end ventet. Eller måske mere sandsynligt at sænke ambitionsniveauet, hvis EU står næsten alene med de grønne visioner.