Politik

Analyse: Dansk trussel betyder intet for Tyrkiet

af

Forhandlingerne med Tyrkiet om optagelse i EU eksisterer kun på papiret. Og derfor har det heller ikke nogen særlig betydning, når den danske udenrigsminister Martin Lidegaard (R) nu vil tage sagen om løsladelsen af Lars Hedegaards formodede attentatmand op i EU-regi på et møde om Tyrkiets optagelse i EU den 31. oktober.

Det vurderer tidligere korrespondent i EU og TV 2-journalist, Pola Rojan Bagger:

- Det er et meget lille skridt man tager, fordi optagelsesforhandlingerne mellem EU og Tyrkiet ikke eksisterer i praksis. Der er så mange politiske knaster og store hængepartier i forhold til at Tyrkiet lever op til EU’s krav, så det her vi bare være endnu et punkt ud af tusindvis af punkter på mødet.

Samtidig betyder Tyrkiets optagelse i EU intet i den tyrkiske offentlighed:

- Derfor betyder det ikke særlig meget, når det bliver taget op i den kontekst. I forhold til den tyrkiske offentlighed, har den tyrkiske regering mere travlt med at melde ud, at EU er fordomsfuld og ikke ønsker Tyrkiet som medlem af EU, siger Pola Rojan Bagger.

Sagen er først nu for alvor startet i Tyrkiet

Alligevel ser det ud til, at alvoren i sagen er ved at gĂĄ op for de tyrkiske myndigheder.

- Det lader til, at de tyrkiske myndigheder så småt er ved at indse, at man ikke bare på klassisk vis kan klappe i som en østers, som det ellers er sædvanligt for den tyrkiske regering. Så det er en sag, som først nu er startet for alvor, siger han.

Han fremhæver, at selv om Tyrkiet ikke har noget problem med at være i slagsmål med Danmark, så er det en pinlig sag for Tyrkiet:

- Den kommer på det værst tænkelige tidspunkt – nemlig i kølvandet på en meget lang periode, hvor Tyrkiet er blevet portrætteret internationalt som en regering, der af omveje bistår væbnede islamisters færden gennem Tyrkiet ind i Syrien.

Samtidig er der lige nu valgkamp i Tyrkiet, forklarer Pola Rojan Bagger:

- Man vil gerne fremstå, at man ikke har problemer med sine allierede. Men situationen har potentiale til at involvere andre vestlige allierede end Danmark. Vi ved fra engelsk og australsk presse, at der er andre vestlige statsborgere, som Tyrkiet formentlig – dermed er Tyrkiet også ved at rage uklar med andre vestlige allierede.

Lars Hedegaard-sagen kort:

Attentatforsøget på den dengang 70-årige Lars Hedegaard fandt sted den 5. februar 2013.

Den islamkritiske samfundsdebattør blev opsøgt i sit hjem på Frederiksberg af en ung mand, der udgav sig for at være postbud. Da Lars Hedegaard åbnede sin hoveddør, trak den unge mand en pistol og affyrede et skud, dog uden at ramme.

De to mænd kom derefter i håndgemæng, og det lykkedes ikke den unge mand at affyre flere skud, før han stak af.

Trods en ihærdig efterforskning lykkedes det ikke politiet at finde frem til gerningsmanden før mere end et år efter.

Den 27. april 2014 oplyste Københavns Politi, at en mistænkt var blevet anholdt i Tyrkiet. Der var tale om en 26-årig dansk statsborger med libanesisk baggrund. Politiet fortalte samtidigt, at man havde overvåget manden i flere måneder.

Manden blev varetægtsfængslet i Tyrkiet og meddelte skriftligt sin danske advokat, at han gerne ville udleveres til retsforfølgelse i Danmark. I stedet er han blevet sat på fri fod i Tyrkiet - ifølge en redegørelse fra Justitsministeriet muligvis i forbindelse med en fangeudveksling med terrororganisationen IS.