Politik

Talkrig pÄ en tabskonto

I butikken Fakta vil de gerne have, at vi bliver lidt lĂŠngere. PĂ„ Christiansborg er fakta noget, mange gerne lĂžber fra.

I den forlÞbne uge har vi set endnu en udgave af disciplinen. Denne gang pÄ asylomrÄdet, hvor debatten om stramninger raser. Justitsministeriet har Êndret konklusionen i en pressemeddelelse fra Mette Frederiksens forgÊnger Karen HÊkkerup og sÄ tilbage igen. Det kunstneriske indtryk er til dumpekarakter. Og den radikale leder Morten Østergaard har om asylsÞgere brugt tal, der ser bagud. Om hovedparten af dem, der i Þjeblikket opholder sig pÄ kommunale nÞdcentre, midlertidige hotelvÊrelser og vintertomme campingpladser, ved han sÄdan set ikke sÄ meget.

En del vÊlgere mÄ mene, at de mest af alt er forvirrede. Men nÊppe pÄ et hÞjere plan.

Sagen om asyl til de mange krigsflygtninge har endnu en gang udstillet en regering og en statsminister, som rammer plet hver gang. Nemlig, nÄr de skyder sig i foden. De borgerlige fryder sig og tager adskillige gratis gevinster i den offentlige debat, selv om de inderst inde godt ved, at den sag havde de ogsÄ svÊrt ved at lÞse, hvis de var i regering. FlygtningestrÞmme afgÞres ikke pÄ Christiansborg, men af krigsfronterne i MellemÞsten. OgsÄ selv om de fabulerer om 31 lempelser i regeringens politik og for hurtig sagsbehandling, der alt sammen skulle hjÊlpe menneskesmuglerne i deres salgsargumenter for destination Danmark.

Men mon ikke det snarere pÄ et flygtningemarked med udbud og efterspÞrgsel er et spÞrgsmÄl om prisen end om adressen.

ItalesĂŠtte virkeligheden

Politik er signaler. Og nÄr det gÊlder tal og fakta, gÊlder det om at italesÊtte den virkelighed, politikerne ser fra deres stÄsted.  Det gik sÄdan set meget godt for statsministeren i Äbningstalen. Udsigten til 20.000 asylsÞgere i Är var ikke til at hÄndtere for kommuner og myndigheder, mÄtte vi forstÄ. Og derfor strammede regeringen bÄde asylregler med midlertidigt ophold og familiesammenfÞring.

Signalet fra Helle Thorning-Schmidt var sÄ kraftigt, at ingen rigtig hÞrte det radikale pip. BÄde Morten Østergaard og ikke mindst udenrigsordfÞrer Zenia Stampe spiste brÞd til. Allerede samme aften gjorde hun sÄledes opmÊrksom pÄ, at hÞjst en tredjedel af syrerne blev ramt.

SÄdan set er det bare det samme, de radikale siger i dag med trumf pÄ i den forlÞbne weekend, hvor Morten Østergaard fÞrst i Jyllandsposten og senere pÄ TV2 blot gentog, hvad han kaldte regeringens politik med argumenter fra dengang.

SpÞrgsmÄl om timing

Men det samme er ikke altid det samme i politik. Det er ogsĂ„ et spĂžrgsmĂ„l om timing. Siden Ă„bningstalen den 7. oktober er debatten rykket yderligere. Det radikale bagland har stejlet. Biskopper har talt om mangel pĂ„ nĂŠstekĂŠrlighed og den socialdemokratiske integrationsordfĂžrer Mette Reissmann fik sagt ”uĂžnskede gĂŠster” om de mange pĂ„ flugt. Den lĂ„ sĂ„dan set meget godt til en socialdemokratisk strammerretorik. I den situation er det for det store regeringsparti som at blive slĂ„et tilbage til start, nĂ„r den radikale leder med faktuelle tal nĂŠrmest slĂ„r fast, at vĂŠrre er det altsĂ„ heller ikke.

Venter pÄ Mette

Forklaringsproblemet er endt som socialdemokratisk. Nu venter partiets bagland, ikke mindst borgmestrene, pÄ Mette Frederiksen, den nye justitsminister og partiets hÄb. Hun skal agere og ikke kun reagere.

MĂ„ske er tallene med hende i den sidste ende. Svagheden ved den radikale argumentation er nemlig, at trefjerdedele af de 20.000 asylsĂžgere endnu ikke er sagsbehandlet. Det kan derfor sagtens vĂŠre – mĂ„ske endda sandsynligt – at hovedparten af dem er krigsflygtninge og altsĂ„ omfattet af regeringens stramninger og ikke de individuelt forfulgte, som hidtil dominerer statistikken. SĂ„ vender fakta tilbage i den radikale lejr som en boomerang.

Og talkrigen tager i sÄ fald en ny drejning med kun et sikkert resultat. At regeringens tabskonto hos vÊlgerne vokser yderligere.