Politik

- Tyrkiet er hamrende ligeglade med politikernes følelser

af

En efter en var de danske politikere søndag aften ude og fordømme løsladelsen af den formodede attentatmand, der er mistænkt for at affyre et skud mod Lars Hedegaard sidste år. Men trods de samme råb om sanktioner overfor Tyrkiet i den sag, så har det en minimal effekt. Det siger chefredaktør på Fynske Medier og politisk kommentator, Troels Mylenberg:

- Det er typisk politikere at kræve handling og undskyldninger og sanktioner. Det er det, man kan gøre som politikere, men skal man være kynisk og kold, så betyder sagen noget nær ingenting for tyrkerne og den tyrkiske regering. De er hamrende ligeglade med danske politikeres følelser. Der er meget større ting på spil her for Tyrkiet. Så det er meget begrænset, hvad vi kan gøre, andet end som det hedder at lægge diplomatisk pres: At henvende sig til den tyrkiske ambassadør i Danmark og sige, at det er uacceptabelt, siger han til TV 2.

Men på trods af et muligt diplomatisk pres så vil det næppe ændre noget for tyrkerne, der bekræftede løsladelsen overfor en dansk delegation, der var rejst til Tyrkiet.

- Tyrkerne vil formentlig sige: Det kigger vi på, og som verden ser ud fra tyrkernes side, så er det ikke engang en sten i skoen i forhold til, hvad Tyrkiet ellers står med omkring forholdet til nabolandet og til kurderne i Syrien, og Danmark er ikke et land, som Tyrkiet føler, at man skylder noget som helst med de sager, der har været med ROJ-tv. Tyrkerne regner ikke Danmark for noget som helst, og de er ikke bange for, at danskerne puster sig op, siger Troels Mylenberg.

Danmark kan forsøge at få opbakning fra andre vestlige lande, men lige nu er Tyrkiet så central en del af planerne for de lande, at man næppe vil sanktionere omkring sådan en enkeltsag:

- De andre lande vil også sige: Er vi klar til at risikere og presse Tyrkiet ud af vores favn som den vestlige verden på baggrund af en anmodning fra lille Danmark? Det er også meget tvivlsomt. Vi skal huske på, at Tyrkiet er et land, som nok er Nato-medlem, men som står på tærsklen til at blive EU-medlem på et tidspunkt, og der er mange politikere i Europa og i verden, der vil have skabt stabilitet i den region, og der er Tyrkiet en meget meget vigtig aktør, og der vil man ikke tøve med, at Danmark må æde den her, om end det er uacceptabelt, siger Troels Mylenberg.

Han konkluderer, at Danmark risikerer at ende med at skulle promovere et meget lille udbytte som noget rigtig positivt:

- Det er meget begrænset, hvad man har af våben at true Tyrkiet med. Hvad skal man true Tyrkiet med, hvad skal Danmark kunne gøre? Man vil blive spist af med meget lidt og forsøge at sælge det som noget stort i Danmark.

Lars Hedegaard-sagen kort:

Attentatforsøget på den dengang 70-årige Lars Hedegaard fandt sted den 5. februar 2013.

Den islamkritiske samfundsdebattør blev opsøgt i sit hjem på Frederiksberg af en ung mand, der udgav sig for at være postbud. Da Lars Hedegaard åbnede sin hoveddør, trak den unge mand en pistol og affyrede et skud, dog uden at ramme.

De to mænd kom derefter i håndgemæng, og det lykkedes ikke den unge mand at affyre flere skud, før han stak af.

Trods en ihærdig efterforskning lykkedes det ikke politiet at finde frem til gerningsmanden før mere end et år efter.

Den 27. april 2014 oplyste Københavns Politi, at en mistænkt var blevet anholdt i Tyrkiet. Der var tale om en 26-årig dansk statsborger med libanesisk baggrund. Politiet fortalte samtidigt, at man havde overvåget manden i flere måneder.

Manden blev varetægtsfængslet i Tyrkiet og meddelte skriftligt sin danske advokat, at han gerne ville udleveres til retsforfølgelse i Danmark. I stedet er han blevet sat på fri fod i Tyrkiet - ifølge en redegørelse fra Justitsministeriet muligvis i forbindelse med en fangeudveksling med terrororganisationen IS.