Tre brødre starter nyt dansk parti

Torsdag vågner Danmark op til endnu et parti i det politiske landskab. Partiet hedder ´Nationalpartiet` og bag det står tre brødre med pakistansk baggrund.

I Nationalpartiets logo er et dansk flag, og med skråskrift under partinavnet står der; Vi er Danmark. Men selvom logoet læner sig op af Dansk Folkeparti, så er partiets politik et direkte modsvar til den højredrejning i dansk politik, som Nationalpartiets formand, Kashif Ahmad, mener, at Dansk Folkeparti har stået for.

- Den udvikling, der har været i Danmark politisk igennem mange år, er nu så afsporet og så udansk. Der er en udvikling mod højre, hvor flere og flere partier står i kø for at komme med de mest ekstreme udtalelser og stramninger - senest med flygtninge. Vi mener, at der er behov for, at der kommer et nyt parti, som ikke spiller med på de regler, som hidtil har været sat op, men italesætter det større fælleskab, og det større formål vi har, nemlig det, som er til gavn for Danmark, siger Kashif Ahmad til tv2.dk.

Midterparti

Ifølge partiet selv, så er visionen at fremme danske værdier som respekt, tolerance og sameksistens, og de kalder sig selv for et inkluderende midterparti.

- Vi er et midterparti, som bygger på en socialliberal ideologi. Social, fordi vi mener, at man godt kan tage vare på de svageste i samfundet. Liberal, fordi vi også mener, at man godt kan skaffe gunstige forhold for virksomhederne og iværksættere i forhold til at kunne skaffe arbejdspladser og sørge for et bæredygtigt Danmark, fortæller Kasif Ahmad.

Han står sammen med sine to brødre, Aamer og Asif, bag de nye parti, der allerede inden offentliggørelsen kan mønstre over 100 medlemmer.

Tidligere i medierne

Brødrene har tidligere været fremme i medierne, da de i 2005 arrangerede en støttekoncert for ofrene for jordskælvet i Pakistan, og Kasif Ahmed blev i 2013 valgt ind i Kommunalbestyrelsen i Hvidovre for Hvidovrelisten, men blev senere løsgænger.

Nu vil Kasif Ahmed i Folketinget og kæmpe for de danske grundlovssikrede rettigheder.

- Vi er så privilegerede, at uanset hvilken baggrund du har, eller uanset hvilken social status du har, så har du nogle grundlovssikrede rettigheder. Nemlig retten til at tro, tænke, gå klædt, og vælge sin egen partner som man vil, og som man ønsker. Den retorik som dag for dag bliver strammet, gør at nogle af de her helt basale menneskerettigheder, grundlovssikrede rettigheder, som vi har, er under en trussel. For eksempel har der været tale om forbud mod religiøse symboler i det offentlige rum. Hvis det skulle gå hen og blive indført, så mener vi faktisk, at man går ind og rører ved noget meget centralt i forhold til vores grundlovssikrede friheder i Danmark, siger Kashif Ahmed.

Nationalpartiet vil gøre op med, hvad de kalder for højredrejningen af dansk politik.

- Først an af Dansk Folkeparti, så mener vi, at alle partier er flyttet til højre. Og de er hoppet med på den vogn, hvor der bliver ført en ekskluderende form for politik, og hvor udtalelser og politiske udmeldinger bliver mere og mere fremmedfjendske, siger Kashif Ahmad.

Hvad mener du med ekskluderende form for politik?

- Det er, at man i sin politik tager udgangspunkt i, hvem der ikke skal være en del af fællesskabet, eller hvem det er på baggrund af, at det går dårligt i Danmark. Man skal hele tiden finde det sorte får, frem for at indse, at i Danmark i 2014, der er jeg, med pakistanske forældre og opvokset i Danmark, også en fuldbyrdet dansker. Jeg kommer til at være her resten af mit liv, og vores børn og vores børns børn kommer til at vokse op her. Vi ønsker et samfund hvor alle har lige rettigheder og lige muligheder. Fordi det Danmark, som vores forældre har berettet om, nemlig det åbne og solidariske og imødekomne samfund, som vi virkelig tror, er de danske værdier, det har vi sværere og sværere ved at genkende.

DF står til at få hver femte vælger – siger det ikke noget om, at det er nogle andre danske værdier, som vælgerne lægger vægt på?

- Nej. Vi mener, at det er en konsekvens af den frygtbaserede politik og retorik, der er ført, at folk er kommet så langt væk fra de oprindelige danske værdier, som samler os. Det store fællesskab, som vi alle er den del af, som er baseret ikke på frygt, men på tryghed og på tillid, det definerer os som en helhed, og ikke, at det bliver dem og os.

Det virker mere som et opråb end søgen efter politisk indflydelse. Kan I overhovedet få indflydelse?

- Det mener jeg bestemt, vi kan. Der er mere og mere, der tyder på, at flere føler sig politisk hjemløse, og har svært ved at genkende og hoppe med på den der ”dem og os” retorik, og som lige nu savner et alternativ i forhold til deres politiske ståsted. Det er ikke et opråb eller en protest. Det er for at definere et større fællesskab. Vores mål er at komme i Folketinget og få en reel politisk indflydelse. Mange af de vælgere, som også nu er medlem af partiet, har tilhørt alt fra Venstre og Konservative, til Socialdemokratiet, Radikale og Enhedslisten. Det er meget spredt, fordi de ikke vil være med på den værdipolitik, som der er blevet ført igennem de senere år.

Hvordan vil i nå at samle 20.260 underskrifter, som det kræver for at kunne opstille til Folketinget?

- Vi har faktisk allerede flere tusinde tilkendegivelser, folk venter bare på, at det skal gå i luften. Det eneste der kan forsinke det, det er, at der er en helt formel proces omkring de her vælgererklæringer, hvor folk skal skrive under, så skal de ind til kommunerne, så skal de tilbage til folk, også skal de over til os. Vi skulle gerne have samlet underskrifter nok inden for et par måneder. Vi er allerede repræsenteret i 25 byer, og lige så snart det er lanceret, så skal vi ud og tale med folk og møde folk, og trykke dem i hånden, og bede dem om at bakke op om det, som er den større sag end os alle sammen – nemlig det fælles Danmark.

Hvem vil i pege pĂĄ som statsminister?

- Det vil være Helle Thorning Schmidt som vi peger på, men selvfølgelig skal hun også vide, at hvis hun går ind og laver en aftale om et flertal med Dansk Folkeparti, så vil vi ikke være med der.

Nationalpartiets mærkesager

Værdipolitik

- 24-års reglen skal afskaffes. Alle skal have ret til at vælge deres partner.

- Ingen forbud mod religiøse symboler i det offentlige rum. Alle har den grundlovssikret ret til at færdes på gaden uanset hvilke religiøse eller kulturelle symboler de bærer.

- Tilknytningskravet på 26 år skal ophæves.

Velfærdspolitik

- Mere tillid til offentlige ansatte

- Afbureaukratisering i den offentlige sektor

- Mere kvalitet i folkeskolen - skolereformen skal revurderes

- Flere varme hænder i sundhedsvæsenet