Drop jeres beskyldninger om racisme
I sidste uge var jeg på racismesafari i selskab med en journalist og en fotograf fra Ekstra Bladet. Anledningen var, at Astrid Lindgrens fortællinger om lille Pippi Langstrømpe i Sverige er blevet beskyldt for at indeholde racistiske undertoner. Beskyldningerne har blandt andet resulteret i, at visse passager i bøgerne og filmene er blevet ændret eller fjernet helt.
Vores safaritur fandt sted i Super Brugsen i Albertslund Vestcenter og på biblioteket i Brøndby, hvor jeg skulle vurdere, om nogle af fødevarerne eller bøgerne udstrålede racisme. Vi kom blandt andet omkring Cirkel Kaffe, Lille Sorte Sambo og ikke mindst Haribos omdiskuterede Skipper Mix. I sidstnævnte blev de karakteristiske afrikanske masker fjernet helt fra blandingen i Sverige tidligere på året, grundetbeskyldninger om racisme.
Jeg er et brunt menneske og har afrikanske rødder, men jeg har aldrig nogensinde følt mig stødt eller provokeret over, at Pippi Langstrømpe kalder sin far for ”negerkonge”. Eller at Haribo har sorte lakridsmasker i deres Skipper Mix. Det går ud over min fantasi, at nogle mennesker kan mene, at lakridsmaskerne er racistiske eller sætter etniske grupper i et dårligt lys.
Når jeg læser om sager som ovenstående plejer jeg som ofte at få mig et godt grin over svenskernes forargelse og politiske korrekthed.
Der er dog noget, som provokerer mig i de her sager. Det er, at de hvide øvre middelklasseborgere, som ofte står bag anklagerne om racisme, indirekte giver udtryk for, at mennesker som mig er undertrykte og helst skal beskyttes fra mægtige, hvide menneskers uartigheder rettet imod mine farvefæller og mig.
Og hvorfor i alverden gør de dog det? Måske fordi, at de føler skyld og skam over tidligere kolonimagters undertrykkelse af sorte mennesker fra Afrika. De ser det åbenbart som deres opgave at gøre bod med fortiden.
Man bør tænke sig grundigt om, inden man beskylder mennesker for at være racister, fremmedfjendske eller intolerante. Det kan nemlig få uheldige konsekvenser.
I 1990’erne var flere helt almindelig danskere bekymrede over, at der kom mange nye mennesker hertil fra andre lande. Da disse danskere udtrykte deres bekymringer, oplevede flere at blive mødt af anklager om, at de var nogle fremmedfjendske bonderøve.
Det resulterede blandt andet i, at flere borgere herhjemme, som tidligere havde stemt på et af venstrefløjspartierne, begyndte at stemme på Dansk Folkeparti. For dér blev deres bekymringer italesat. Jeg har stor forståelse for, hvorfor man valgte at stemme, som man nu gjorde og stadig gør i dag.
Herhjemme kan vi på venstrefløjen desværre have en tendens til at opfatte alle Dansk Folkepartis vælgere som racister eller fremmedfjendske. Der er med sikkerhedtossede mennesker i blandt deres vælgerskare, men det er min opfattelse, at langt hovedparten altså er helt almindelige danskere.
Frygten for at blive beskyldt for at være racist eller fremmedfjendsk ligger dybt i de fleste af os, og det er et problem. Jeg har hørt om folkeskolelærere, som helt har undladt at berøre visse emner i deres undervisning af frygt for, at det ville støde nogle af eleverne med indvandrerbaggrund. Og det har altså udelukkende været pga. frygten for at fremstå fremmedfjendsk, og ikke fordi, at eleverne eller deres forældre stillede nogle krav.
Skræmmeeksemplet finder vi dog i den engeske by Rotherdam. Her blev 1400 hvide socialt udsatte piger fra 1997 til 2013 udsat for en række forfærdelige sexforbrydelser. Gerningsmændene havde rødder fra Pakistan, og af denne årsag undlod myndighederne af frygt for at blive anklaget for racisme at udføre en ordentlig indsats for at få sat en stopper for sexforbrydelserne.
Lad os i stedet rette fokus på reelle problemer. Herhjemme er det eksempelvis et stort problem for brune unge mænd, når de ikke får lov til at komme ind på barer og diskoteker i nattelivet. Dét er et reelt og seriøst problem, som vi mangler at finde en løsning på.
Men at beskylde Pippi Langstrømpe, Haribo, Tintin, Tom & Jerry og mange flere for at have et problem med racisme er dybt useriøst. Vi bør aldrig censurere disse eller noget andet. Heller ikke Dan Parks usmagelige kunstværker.
For det nytter ikke noget at gemme tingene væk. Eventuel racisme destrueres ikke ved at blive mørklagt. Lad det komme frem i lyset uanset, hvor vanvittige tingene end fremstår. Så kan vi nemlig kritisere, håne og latterliggøre. Den mulighed har vi ikke, hvis vi gemmer tingene væk.