Steinmetz: Amerikanerne vil ikke have en ny Obama

Om fire uger går amerikanerne til midtvejsvalg, og selvom præsident Obama i år ikke er på stemmesedlen, er han det indirekte. For midtvejsvalget er traditionelt også en slags folkeafstemning om præsidentens præstationer de forløbne to år.

Formelt set er midtvejsvalget amerikanernes mulighed for at sammensætte det meste af Kongressen, som de lyster:

I Repræsentanternes Hus (det ene kammer i Kongressen) er samtlige 435 medlemmer på valg. I Senatet (Kongressens andet kammer) er en tredjedel af de 100 medlemmer på valg (det er kun en tredjedel, fordi senatorer er valgt for en periode på seks år, hvor medlemmer af Repræsentanternes Hus kun er valgt for to år ad gangen).

Det er især valget i Senatet, der tegner til at blive uhyre spændende – og det er her, præsident Obamas præstationer i Det Hvide Hus kommer ind.

Republikanerne stiller skarpt på Senatet

I øjeblikket har præsidentens parti, Demokraterne, nemlig flertal i Senatet. Republikanerne sidder på flertallet i Repræsentanternes Hus, og det ventes de også at gøre efter den 4. november, hvor midtvejsvalget finder sted.

Men Republikanerne håber at kunne sætte sig på flertallet i Senatet også. De skal kun vinde seks pladser, så er sejren – og flertallet – hjemme. Og det er ikke et usandsynligt scenarie.

Når Republikanerne vejrer morgenluft i Senatet, skyldes det præsident Obamas enorme upopularitet. Han har i de seneste måneder ligget og rodet rundt med en ”approval rating” på omkring 41 procent – næsten samme lave niveau som forgængeren George W. Bush på tilsvarende tidspunkt i sin præsidentperiode.

Flertallet af amerikanerne betragter Obama som en svag leder, både når det gælder indenrigspolitik, økonomien, og de aktuelle udenrigspolitiske udfordringer med IS, Ukraine og Mellemøsten. Til trods for, at der blandt amerikanerne er opbakning til de militære angreb mod IS i Irak og Syrien, og til trods for opsvinget i økonomien, gode nøgletal og den laveste arbejdsløshed i seks år, får præsidenten ikke personlig credit for indsatsen. Det negative indtryk af ham og hans politik har ganske enkelt bidt sig fast i bevidstheden, og det risikerer Demokraterne at betale prisen for den 4. november.

Demokratiske senatorer fravælger Obamas hjælp

Derfor er vi også i den bizarre situation, at flere af de demokratiske senatorer, der kæmper for genvalg, venligst har frabedt sig præsidentens tilstedeværelse ved deres kampagnemøder.

Flere af dem har sågar travlt med direkte at rakke ham ned. I sydstaten Louisiana har den demokratiske senator Mary Landieu sagt, at Obamas energipolitik ganske enkelt er forkert. I North Carolina har demokraten Kay Hagan kritiseret præsidenten for alt for sent at gribe ind overfor en skandaløs sagsbehandling af socialhjælp til hjemvendte soldater, og i en tredje sydstat vil kandidaten Michelle Nunn ikke svare på, om hun ville have stemt for Obamas historiske, men forhadte, reform af sundhedsforsikringer, hvis hun havde siddet i Senatet.

Ingen af dem har ønsket at have Obama med på blokvognen, når de holder valgmøder. Til gengæld får de hjælp af hans hustru, Michelle Obama, der er langt mere populær end præsidenten, og af det politiske rockstjerne-par Bill og Hillary Clinton.

En stemme på en demokrat, er en stemme på Obama

Republikanerne har da heller ikke været sene til at kæde deres demokratiske modstandere ude i de enkelte stater sammen med Obama.

Forleden sagde præsidenten på et folkemøde, at han ganske vist ikke var på stemmesedlen ved midtvejsvalget, men mindede om, at den politik, han har ført, på sin vis var til afstemning, fordi det kræver et fortsat demokratisk flertal i Senatet for at fortsætte præsidentens politiske dagsorden.

Med andre ord: hvis vælgerne støtter præsidentens politiske emner som hævelse af mindstelønnen og ligeløn mellem mænd og kvinder, ja, så skal de stemme på en demokrat ved midtvejsvalget.

Knap havde præsidenten sagt det, før en republikansk kandidat havde klippet velvalgte bidder ud af talen og lagt dem ind i sin tv-reklame, hvor han på den måde kunne dokumentere, at en stemme på hans demokratiske konkurrent, er en stemme på Barack Obama.