Grafik: Her er de mest brugte ord i Thornings taler 2011-2014

”Danmark”, ”arbejde”, ”virksomheder”, ”arbejdspladser”, ”børn”.

Helle Thorning-Schmidts vokabularium har gengangere, når det drejer sig om de åbningstaler, hun har holdt siden hun tiltrådte som statsminister for Danmark den 3. oktober 2011.

Taler med fokus på blandt andet folkeskolen, beskæftigelsessituationen og det værdipolitiske i dagens Danmark.

I nedenstående gennemgang af talerne har vi samlet 30 af de mest brugte ord i hver tale i en såkaldt ’ordsky’ suppleret af citater og emner fra hver tale. De mest almindelige ord som eksempelvis ’og’, ’er’, ’en’ og ’de’ er ikke taget med.

2011

Den 4. oktober 2011 afholdt Helle Thorning-Schmidt sin første åbningstale fra talerstolen i Folketingssalen. En tale der gjorde det klart, at regeringen tiltrådte på et vanskeligt tidspunkt, da tusindvis af danskere havde mistet sit job, mens Danmark var presset af nye, store økonomier som Kina, Indien og Brasilien:

- Dansk økonomi er ikke i en situation, hvor vi har råd til at opfylde alle ønsker. Det nytter ikke noget at sukke efter de gode gamle dage. Ti'erne er nye tider, sammenlignet med halvfemserne og nullerne, sagde hun.

Særligt i forbindelse med den økonomiske styring delte Helle Thorning-Schmidt kindheste ud til den forrige regering.

- Sprængte budgetter har været normen år efter år. Nu skal de holdes inden for de rammer, vi har fastlagt. Derfor vil regeringen indføre udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, sagde hun.

Regeringen havde et klar mål om at styrke landet - i fællesskab: - I dag vil jeg række en hånd frem, til de partier her i Folketinget, som ikke er en del af et nyt flertal. Danmark har brug for, at vi står sammen, sluttede Helle Thorning-Schmidt sin tale.

Det er derfor heller ikke underligt, at "Regeringen", "Danmark" og "samarbejde" er nogle af de mest brugte ord.

• Danmark – 61 gange
• Vores - 48 gange
• Regeringen – 44 gange
• kan – 36 gange
• Samarbejde – 18 gange 

2012

Da Helle Thorning-Schmidt gik på talerstolen den 2. oktober, var fokus en overgang væk fra arbejdsløshed og øget udenlandsk konkurrence for erhvervslivet, og fokus var i stedet rettet mod vores fremtid – børnene i Folkeskolen.

For selvom hun syntes, at skolen var god, skulle den blive endnu bedre.

- Alt for mange børn har det svært i folkeskolen. I dag sidder der i de ældste klasser tre eller fire elever, som ikke læser godt nok. Som ikke regner godt nok. Og som derfor vil få svært ved at klare sig efter skolen. Det går simpelthen ikke, sagde hun.

For hende var løsningen en mere sammenhængende skoledag og genskabelse af respekten for lærerne.

- Mit mål er, at vores børn skal være den dygtigste generation i danmarkshistorien, forklarede Helle Thorning-Schmidt videre, mens den fiktive dreng Emil gang på gang blev fremhævet som det gode eksempel, der satte pris på mere bevægelse, flere timer i dansk og matematik og den differentierede undervisning i løbet af en længere skoledag.

- Vi skal udvikle folkeskolen, så den bliver endnu bedre.

- Det vil kræve noget af os alle sammen. Elever, forældre, lærere, skoleledere, kommunalbestyrelser og os her i Folketinget, sagde hun.

Og med det lagde hun op til den folkeskolereform, som vi har set udrullet i år.

Foruden nåede statsministeren også ind på velfærdsydelser, udlændingepolitik og EU-politiken, men det var udspillet til en folkeskolereform, der fyldte, hvorfor at ord som ”børn”, ”unge” og ”skolen” var blandt de mest brugte ord.

• Danmark – 30 gange
• Børn – 26  gange
• Skolen og Folkeskolen 17 gange
• Arbejdspladser – 12
• Regeringen – 12 gange
• Uddannelse 12 gange

2013:

Da kalenderen rundede den 1. oktober 2013 trådte statsminister Helle Thorning-Schmidt atter engang på talerstolen i Folketinget.

Og hun var til en start positiv:

- I dag står Danmark både stærkere og tryggere end for to år siden. Stemningen er ved at skifte. Fra utryghed og krise til forsigtig optimisme.

- Danmark er tilbage på sporet, sagde hun.

I talen var der særligt fokus på den ventede reform af erhvervsskolerne, der skulle sikre, at andelen der søgte ind på uddannelserne skulle øges, samt bedre, og flere, aftaler om praktikpladser.

Men hun slap ikke fokus på de unge, som hun opfordrede til at tage stilling, når der skulle stemmes til byrådene den 19. november og valget til Europaparlamentet.

Oven i det kom dagens helt store nyhed, da hun annoncerede, at hun og regeringen var klar til at lade danskerne stemme om EU’s patentdomstol:

- Regeringen ønsker at vedtage denne sag i Folketinget. Men såfremt der ikke er opbakning til det fælles patentsystem fra fem sjettedele af Folketinget, vil der blive afholdt en folkeafstmening 25. maj 2014, sagde hun.

Fokus var altså rettet mod de unge, ligesom at virksomhederne var et fokus i henhold til blandt andet patentdomstolen, hvorfor at nogle af de mest brugte ord meget typisk endnu engang er ”Danmark”, ”unge” og ”virksomheder”.

• Danmark – 38 gange
• Unge – 24  gange
• Virksomheder – 20 gange
• Fælles og fællesskab - 21 gange
• Folketinget – 11 gange

Talen blev af retorikere og politiske kommentatorer hurtigt beskrevet som hendes bedste åbningstale til dato. Ikke mindst politisk kommentator Hans Engell, der beskrev den som ”vellykket”.Han var begejstret for, at talen var konkret med fokus på enkelte emner frem for blot at opremse.

Der var dog enkelte svagheder ifølge Engell. Eksempelvis statsministerens manglende stillingstagen til dagpengesituationen, der også dengang var et betændt politisk emne.

Generelt var Engell dog begejstret for talen. En tale han dog ikke forventede kunne vende meningsmålinger.

- Men det har åbningstaler jo aldrig kunnet, sagde Hans Engell.

2014:

I sin sidste tale inden der skal udskrives folketingvalg lagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ud med at tale om Islamisk Stat (IS) og den danske indsats mod den trussel, som terrorganisationen udgør. Samtidig kom statsministeren i sin tale ind på en afstemning om det danske EU-retsforbehold, ligesom hun annonverede øget kontrol ved de danske grænser:

- Politiet skal bruge ny og effektiv teknologi. For eksempel automatiske nummerpladescannere ved grænserne. På den måde kan politiet sætte ind over for menneskesmuglere og blive alarmeret, når mistænkelige biler kører ind i Danmark, sagde statsministeren.

- Vi nytænker politikontrollen inden for Schengen-reglerne – og på en måde, der er mere målrettet end den grænsekontrol, som den tidligere regering indførte.

Ifølge politisk kommentator Hans Engell lægger Thorning i sin tale op til et slagsmål om udlændingepolitik og grænsekontrol på den ene side og EU-politikken på den anden side.

- Hvorfor skulle de borgerlige partier egentlig forære Helle Thorning-Schmidt en stor aftale på det område lige inden et valg. Der bliver masser af støj og larm om det – det bliver et højdramatisk halvår, som vi står foran, lyder Hans Engells vurdering.

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen modtog hovedtemaerne i Helle Thorning-Schmidts tale positivt, herunder også øget kontrol ved den danske grænse, der ellers er en af Dansk Folkepartis mærkesager:

- Den øget grænsekontrol synes jeg sådan set er ganske udmærket. Det er fornuftigt, at der bliver afsat politiressourcer til at forsøge at forhindre menneskehandel og narkotikasmugling.

Johanne Schmidt-Nielsen fremhæver desuden, at der var mange gode ord om fællesskab, solidaritet og velfærd – hvilket også fremgår på listen over de mest brugte ord i talen. Ordene "vores" og "regering" var i øvrigt også nogle af de mest brugte i Helle Thorning-Schmidts tale i 2011.

• Danmark – 51 gange
• Vores – 49 gange
• Regeringen – 27 gange
• Mennesker – 20 gange
• Kroner – 17 gange