Følg med Hans Engell på rundtur i Folketingssalen:

TV 2’s Cecilie Beck har på Folketingets åbningsdag helt ekstraordinært fået lov til at besøge Folketingssalen, som ellers normalt kun er forbeholdt medlemmer af Folketinget.

Med sig har hun den tidligere konservative leder og minister Hans Engell, der var medlem af Folketinget i 16 år. Han forklarer, hvorfor Folketingssalen er så hellig:

- Det er folkestyrets vigtigste mødelokale. Og det er ikke et sted, hvor man vil have nogen til at forstyrre – selv embedsmændene sidder nede i hjørnet hegnet inde. Det er fordi politikerne vil have fred – der skal ikke være andre til at forstyrre dem.

Folketingssalen har stort set været uændret siden 1918. Kun tre ting har ændret sig - blandt andet at man i 1938 fik højtaleranlæg, fortæller Hans Engell:

- Det vil sige indtil 1938 kunne man stort set ikke høre, hvad der blev sagt på talerstolen.

I videoklippet øverst kan du se og høre Hans Engell fortælle om de øvrige to ting - og om andre sjove fortællinger om Folketingssalen, herunder blandt andet, hvad talerstolen er lavet af......