Politik

A-kassedirektør: Nogen har glemt at læse noterne

af

Debatten om dagpengereformen har taget endnu en drejning. Denne gang fordi det nu viser sig, at statistikkerne fra Styrelsen fra Arbejdsmarked og Rekruttering bliver gjort op på en måde, som reelt ikke viser, hvad de danskere – der er røget ud af dagpengesystemet – laver. Det kan du læse mere om her.

Ifølge direktøren for AK Samvirke, Verner Sand Kirk, er problemet at tallene for beskæftigelse er mørketal – og at ingen har læst noterne til opgørelsen.

- Vi ved ret præcis, hvor mange, der får de midlertidige ydelser, for det gør vi op og offentliggør løbende. Problemet er, at beskæftigelse er et mørketal – det er ikke fordi dét, Beskæftigelsesministeriet offentliggør, er forkert, men dem der fortolker på det, læser ikke lige noterne med, siger han til TV 2.

- Man kan godt får mere præcise tal

Ifølge Verner Sand Kirk bliver statistikken opgjort på baggrund af, hvad den dominerende ydelse i en måned er.

- Beskæftigelsestallene bliver opgjort som personer, der i den seneste opgørelsesmåned ikke har modtaget nogen ydelser, men har haft mindst en times beskæftigelse, siger Verner Sand Kirk.

Det betyder, at en person, der har haft to timers beskæftigelse i en given måned, i statistikkerne står opført som værende i arbejde.

Omvendt kan en person, der f.eks. er røget helt ud af dagpengesystemet og ikke har en indkomst få arbejde i den sidste uge i den måned. Men så kommer den person til at stå, som om han eller hun ingen indkomst har haft, forklarer Verner Sand Kirk.

Han understreger, at man godt kan få et mere præcist billede, og at AK Samvirke flere gange har påpeget problemet med opgørelserne.

- Det er simpelthen den måde, man opgør det på - der er slør i den statisk. Hvis man vil have det mere præcis – og det kan man faktisk godt få – så skal man bruge indkomstregistreringerne, fordi der opgør man omfanget af timer.

Ifølge AK Samvirke knytter usikkerheden i opgørelsen fra Styrelsen fra Arbejdsmarked og Rekruttering sig til de omkring 20 procent, der er kommet i arbejde efter at have mistet retten til dagpenge.

- Usikkerheden knytter sig til omfanget af arbejdet, for vi ved udmærket, hvor mange, der er på de midlertidige ydelser.

Op til 16.000 mister midlertidig ydelse næste år

Verner Sand Kirk ved også, hvor mange der miste den midlertidige ydelser i 2015, hvis de ikke får et arbejde inden:

- Antallet, der kan miste de midlertidige ydelser næste er er tre gange flere, end man skønnede, da man aftalte ordningen. Det bedste bud er, at omkring 15.000 til 16.000 vil ryge ud af de midlertidige ydelser næste år. Det er et meget stort tal, vi taler om. 

Dét handler dagpenge-striden om

  • Det var VK-regeringen, der sammen med de Radikale og Dansk Folkeparti i 2010 vedtog ændringerne af dagpengesystemer. Men det blev Socialdemokraterne, der sammen med De Radikale og SF stod for at gennemføre reformen.
  • Reformen halverer dagpengeperioden fra fire til to år, og samtidig fordobler den længden af den periode, man skal være i arbejde for at genvinde retten til dagpenge fra 26 til 52 uger
  • Langt flere danskere, end det oprindeligt blev anslået, har mistet retten til dagpenge, og reformen har mødt skarp kritik. Blandt andet fra Socialdemokraternes tidligere formand Mogens Lykketoft, der i marts kaldte den det hidtil "mest brutale angreb på Den Danske Model"
  • Både SF og Enhedslisten vil gerne have halveret genoptjeningsperioden, så den igen bliver på seks måneder som før reformen.