Finansministeriet: V-finanslov fører næppe til nulvækst

Venstres finanslovforslag for 2015 vil ikke resultere i en nulvækst i det offentlige forbrug, da der ikke er så store gevinster at hente ved at sende offentlige opgaver i udbud.

Dermed vil underskuddet på de offentlige finanser bliver større, end Lars Løkkes (V) tropper selv har regnet med.

Det fremgår af et svar fra Finansministeriet. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet har bedt ministeriet vurdere økonomien i Venstres finanslovforslag "Et sundt Danmark".

Venstres forslag vil ifølge Finansministeriets beregninger betyde, at underskuddet bliver 1,9 milliarder kroner mindre end med regeringens forslag, der regner med et samlet underskud på 60 milliarder kroner.

Vil give offentlig vækst

Venstre har selv regnet med et underskud på 56 milliarder kroner, men Finansministeriet vurderer, at Venstres forslag ikke vil resultere i nulvækst i det offentlige.

Det skyldes primært, at Finansministeriet ikke regner med, at der kan hentes 1,5 milliarder kroner ved at sende flere opgaver i udbud.

Ministeriet vurderer på den baggrund, at Venstres finanslovforslag vil give en vækst i det offentlige forbrug på 0,3 procent.

Cepos uenig

Den vurdering er Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, ikke enig i.

- Jeg mener godt, at man kan finde 1,5 milliarder kroner ved at udlicitere offentlige opgaver, siger han, i en skriftlig kommentar.

Han peger på, at regeringens Produktivitetskommission regnede ud, at der er offentlige serviceudgifter på 400 milliarder kroner.

- Kun de 100 milliarder kroner bliver bragt i udbud, og de 300 milliarder kroner er offentlig monopolproduktion. Så selvfølgelig er der et stort potentiale, påpeger han.

De økonomiske konsekvenser af Venstres forslag betyder ifølge Finansministeriet, at det offentlige forbrug bliver 2,5 milliarder kroner lavere end med regeringens forslag. Det er dog 1,75 milliarder kroner lavere, end Venstre selv har regnet med.

Ministeriet skriver dog, at Venstres finanslovudspil for 2015 er ikke konkret nok til at fastlægge de helt præcise konsekvenser for det offentlige forbrug.