Minister skulle forklare dårlig mobildækning

Mobildækningen halter. Særligt i yderområderne. Og det er ikke blot irriterende, når vi skal streame det nyeste YouTube-klip eller favoritsangen på Spotify. Mobilhullerne er et problem for det lokale erhvervsliv, for landdistrikternes muligheder for at tiltrække nye borgere, for moderniseringen af sundhedsvæsnet og når borgere vil ringe efter hjælp i nødsituationer. Sidstnævnte blev tydeligt tidligere på sommeren, da en brand opstod på ferieøren Tunø og der grundet dårlig dækning ikke kunne ringes efter hjælp.

Derfor har Dansk Folkepartis ordfører for landdistrikter og øer, Mette Dencker, kaldt erhvervs- og vækstminister Henrik Sass i samråd. Her har hun bedt ham svare på følgende: 

"Ministeren bedes redegøre for, hvordan mobildækningen er i landets yderdistrikter, hvor der er registreret mobilhuller, og hvad regeringen vil gøre for at få disse mobilhuller dækket".

Her på siden viste vi samrådet direkte fra kl. 13:00. Du kan se mere om mobildækningen i Danmark i 19 Nyhederne i aften.