Klimaminister: Bare rolig, EU kan ikke stoppe PSO-plan

Klimaminister Rasmus Helveg Petersen afviser, at EU kan blande sig i de danske lempelser af PSO-afgiften.

Dermed afviser han samtidigt, at indgriben fra EU kan sabotere regeringens højt profilerede vækstplan, sådan som andre politikere har udtrykt bekymring for i løbet af dagen.

- I omtaler, at lempelserne hænger i en tynd tråd. Men lempelser er ikke noget, som vi skal anmelde til kommissionen. Det er kun de tilskud, der ligger i vækstpakken, det i givet fald handler om. Så det er kun en lille del af de mange milliarder det handler om, siger Rasmus Helveg Petersen til TV2.

- Jeg er enig i, at det haster at få løst dette problem. Men vi er så sandelig også i gang. Jeg talte med kommissæren så sent som går. Og vi er enige om, at det har højeste prioritet, siger han.

I regeringens vækstplan, der er aftalt med Venstre, indgår lempelser af den grønne afgift PSO-afgiften på 13,2 milliarder kroner. Frygten er, at lempelsen der skulle træde i kraft ved årsskiftet, kan blive udskudt fordi EU mener at ordningen er konkurrenceforvridende.

Men klimaministeren afviser, at det skulle være et problem for vækstplanen og det politiske forlig om PSO-afgiften.

- Vi har vidst siden april at kommissionen havde et problem. Men da vi indgik aftalen i juni, var alle partier naturligvis informerede om, at der var det her udestående og at det skulle godkendes af EU. Men vi er i fuld gang med at finde en løsning, så dramaet er ikke helt så stort, som det er fremstillet i løbet af dagen, siger Rasmus Helveg Petersen.

PSO-afgiften følger prisen på el

  • PSO-afgiften (Public Service Obligations-afgiften) blev indført 1998 som en ekstra afgift pÃ¥ elregningen i forbindelse med en aftale om liberalisering af energimarkederne
  • PSO-afgiften har haft sin nuværende udformning siden 2005.
  • Afgiften bliver opkrævet pÃ¥ bÃ¥de udenlandsk og dansk produceret el
  • Indtægterne fra afgiften bliver givet som et statsligt tilskud til danske producenter af vedvarende energi
  • De vedvarende energiproducenter sÃ¥som sol- og vindenergi modtager derfor et statsligt tilskud, der finansieres igennem PSO-afgiften
  • PSO'ens størrelse afhænger af prisen pÃ¥ el. NÃ¥r elprisen falder 2 øre, stiger afgiften 1 øre. NÃ¥r elprisen stiger 2 øre, falder PSO'en 1 øre
  • Venstre og regeringen indgik den 17. juni 2014 en rammeaftale som led i forhandlingerne om den kommende vækstpakke. Aftalen betyder en lempelse af PSO-afgiften pÃ¥ 13,2 mia. kr. fra 1. januar 2015 frem mod 2020