Adoptivbarnet, smeden og rockfanen bliver ny svensk statsminister

Sveriges nye statsminister hedder Stefan Löfven. Det står klart, efter svenskerne søndag har sat deres kryds og stemt om, hvem der skal lede Riksdagen de næste fire år. Tæt på 99 procent af stemmerne er indtil videre talt op, resultatet står ikke til at ændre. Men hvem er Stefan Löfven?

Han er indbegrebet af den klassiske socialdemokrat. Siden han var 13 år, har han været medlem af Socialdemokraterna. Han etablerede en afdeling af Sveriges Socialdemokratiske Ungdom i sin hjemby, han er uddannet smed, og han blev hurtigt en del af fagforeningsmiljøet, da han blev valgt som tillidsmand på sin arbejdsplads. Siden blev han formand for fagforeningen IF Metall i 2006.

Men 57-årige Stefan Löfven er mere end historien om den klassiske socialdemokrat.

For historien om Stefan Löfven er først og fremmest fortællingen om, hvordan hans moder afleverede ham på et børnehjem som spæd. Hans far var gået bort, før han blev født, og moderen var derfor alene med to sønner. Hun blev nødt til at sende den yngste væk for at kunne klare sig.

De første ti måneder af sit liv tilbragte Löfven derfor på et børnehjem. Derefter bliver han adopteret af en svensk arbejderfamilie helt oppe fra det nordlige Sverige. Adoptivfaderen var skovarbejder, adoptivmoderen hjemmehjælper.  

Først da Stefan Löfven var i 22, opsøgte han sin biologiske mor, som han nåede at opbygge et nært forhold til. Han sad ved hendes side, da hun lå på sit dødsleje.

Han bliver beskrevet af sine kolleger som venlig, glad og dygtig. Han er fan af rockstjernen Bruce Springsteen, og han holder med fodboldklubben Tottenham Hotspurs og er ivrig seer af ishockey. Han bor sammen med sin kone i Stockholm. 

Men selvom han er vellidt, er der alligevel bekymring forbundet med ham i Sverige. For selvom han nu står i spidsen for Riksdagen med et rødt parti i ryggen, er han politisk grøn. 

Han har aldrig siddet i Riksdagen - før nu. Han har kun været partileder for Socialdemokraterna i godt to år, efter han i januar 2012 afløste Håkon Juholt, som gik af efter knapt et år posten efter kritik af uregelmæssigheder, da han afregnede bilag for at få penge fra Riksdagen for sin lejlighed.

Det stod heller ikke skrevet i Löfvens egne kort, at han skulle blive hverken leder af partiet eller statsministerkandidat. Men internt i partiet ville de have ham. De anså ham for at være den politiske leder, der havde mulighed for at samle partiet, der gennem de seneste otte år har haft fire forskellige partiformænd. 

De havde derfor brug for den klassiske socialdemokrat i spidsen - en tillidsvækkende og stærk smed. 

Siden han i januar 2012 sagde 'ja tak' til jobbet, er det også gået fremad for den rødgrønne blok samlet set. I 2010 ved det seneste valg fik Socialdemokraterna kun 30,7 procent af stemmerne, hvilket var det laveste i 80 år. Ved dette valg gik partiet frem og fik 31,2 procent af stemmerne. Det var langt under målet, som var 35 procent af stemmerne. Men det var nok til at få regeringsmagten i Sverige tilbage på socialdemokratiske hænder, efter den i to perioder har tilhørt den borgerlige Fredrik Reinfeldt.

Reinfeldt offentliggjorde søndag aften, da resultatet stod klart, at han trækker sig som partiformand.

Forskellen på Sverige og Danmark i tal

Store emner i den svenske valgkamp har været økonomisk vækst og arbejdsløshed. Se her, hvordan Sverige klarer sig i forhold til Danmark

Arbejdsløshed, juli 2014:

- Danmark: 6,6 procent

- Sverige: 7,7 procent

Ungdomsarbejdsløshed - 15-24-årige:

- Danmark: 16 procent

- Sverige: 25 procent - svarede til over 150.000 unge

Vækst i bruttonationalproduktet:

- Danmark: Forventet i 2014: 1,5 procent, i 2015: 1,9 procent

- Sverige: Forventet i 2014: 2,8 procent, i 2015 3,0 procent

Aktuel vækst i BNP i andet kvartal 2014 i forhold kvartalet året før:

- Det danske bruttonationalprodukt, BNP, faldt 0,3 procent

- Svensk BNP steg med 1,9 procent

Den offentlige budgetsaldo i procent af BNP. Landene må ikke komme under EU's grænse på minus tre procent af BNP:

- Danmark: Har et budgetunderskud og ligger på -2,0 procent

- Sverige: Ligger med et budgetoverskud på 0,1 procent.

Kilder: Ritzau, Eurostat, Economifakta, Statistiska Centralbyrån, Danmarks Statistik.