Hvor mange burkaer....?

Her en stilfærdig mandag formiddag, hvor solen igen er begyndt at skinne efter et par dages skybrud, og hvor vil alle går og håber på den dejlig sensommer, skulle jeg ud og handle i Gentofte i det store center, hvor der ligger Ikea, Toys R Us, Jysk, El-giganten, Pet-shop osv. Ikke et kønt og stemningsfuldt sted, men ganske effektivt og med masser af mennesker og biler.

Og her mødte jeg så tre – 3 – burkaklædte kvinder.! Pudsigt, for det må have været de samme, jeg mødte, da jeg for tid siden kørte en tur med Naser Khader gennem Nørrebro til en tv-optagelse. Eller da jeg kørte af Tomsgårdsvej for nylig og også mødte et par stykker. Det må også have været dem. Jeg ved det jo ikke, for jeg kunne jo ikke se kvindernes ansigter og dermed genkende dem, men var det ikke det antal, der for nogle år siden blev angivet, som dem der fandtes i Danmark? Eller sneg det sig op på en 4-5 stykker?

Det var dengang Dansk Folkeparti fremsatte forslag om at forbyde dette kvindeundertrykkende, fornedrende klædningsstykke. Nej, sagen er, at der bliver flere og flere, der bliver beordret af deres ægtemænd, brødre, fætre eller måske endda sønner til at gemme sig fuldstændig og kun have øjnene fri. Der er ingen, der skal fortælle mig, at disse kvinder ønsker det selv. Og så i et dejligt land som Danmark, hvor smilet er den korteste vej mellem mennesker, som Victor Borge udtrykte det så rigtigt.

Om jeg føler mig provokeret? Ja, i allerhøjeste grad! En sådan handling bør provokere flere end mig, hvad mange da heldigvis også giver udtryk for. Men så kom dog med alle i kvindeforeninger, der nøjes med at tale om kønskvotering til fordel for kvinder i forhold til bestyrelser og andre ting, der i denne sammenhæng er bagateller i forhold til, hvad disse kvinder skal finde sig i. Mon de giver hånd til mænd? Mon de taler dansk? Mon det er muligt for dem at finde beskæftigelse i den mundering? Jeg tror det næppe.