Trads: Ok, nu har Thorning virkelig chancen

I amerikansk politik er begrebet ’game changer’ helt, helt centralt – fordi det betyder, at det sker noget, som vender så meget op og ned på den hidtidige præmis for en udvikling, at alt skal og kan nytænkes.

Det er præcist, hvad der lige nu er sket i dansk politik:

Med Margrethe Vestagers exit fra regeringen, da hun i stedet går til EU-kommissionen, har Helle Thorning-Schmidt en enestående chance for at styrke sig op til det folketingsvalg, der senest kommer om et år.

Udgangspunktet indtil nu har været:

Vestager har reelt været regeringens stærke leder. Det var hende, der ’gennemtvang’ et regeringsgrundlag, der betød, at den nye regering besluttede at ’videreføre VK-regeringens økonomiske politik i den bredest mulige forstand’ – herunder gennemførslen af den for venstrefløjen så forkætrede dagpengereform.

Lige meget hvor meget dette har martret Thorning-Schmidt & Kammerater, ja, så har Vestager stået fast. ’Sådan er det jo!’ som hun på et tidspunkt køligt lod forstå. Socialdemokraterne har de facto været ydmyget af De Radikale, som under Vestager har dikteret den økonomiske politik, så den har været mere blå end rød.

Nu kan hele dette udgangspunkt ændres:

De Radikale bliver naturligvis svækket nu. Morten Østergaard er kompetent og kan vokse med opgaven, men han er ikke på Vestagers niveau endnu. For første gang i regeringen er det derfor socialdemokratiske ministre – Sass, Corydon, Frederiksen – som er de mest erfarne, de stærkeste, i regeringens centrale økonomiudvalg.

Thorning-Schmidt har chancen for endelig at træde i karakter som regeringens egentlige chef. Når hun står ved siden af Østergaard, vil det være indlysende, at hun er nummer 1. Det var det ikke, da hun stod sammen med Vestager. Men endnu vigtigere er det, at hun markerer det med et klart politisk sporskifte.

Helt centralt handler det om dagpenge!

Den største – absolut største – hindring for at vinde næste valg er nemlig den ’gøge-unge’ af en dagpengereform, som De Radikale indgik sammen med de borgerlige før valget i 2011. Thorning-Schmidt gik til valg på at ophæve reformen, men blev – af Vestager – tvunget til at gennemføre den, hvis hun ellers ville have De Radikale med i regering.

Især socialdemokratiske vælgere er rasende over reformen, som de mener – og for manges vedkommende helt konkret mærker – svækker livskvaliteten for udsatte danskere. Reformen opleves som et symbol på manglende empati for og indsigt i, hvad det vil sige at risikere ledighed. Trods fem lappeløsninger, som har opblødt reformens oprindelige stramme krav, ja, så er vælgerne fortsat vrede.

Presset på Thorning-Schmidt for at ændre dagpengereformen fundamentalt er kolossalt:

Fagbevægelsen er så rasende, at 3F – landets største fagforening – her i weekenden meddelte, at den for første gang ikke vil støtte Socialdemokratiet ved næste valg. Pia Olsen Dyhr, SFs nye formand, og Kristian Thulesen-Dahl, Dansk Folkepartis leder, lod i fredags forstå, at der faktisk er flertal i Folketinget for at lempe reformen.

Lige nu har Thorning-Schmidt det vindue af muligheder for at handle, som hun må have ledt intenst efter i de forløbne tre år – for som regeringschef kan hun bøje følgende budskab i neon til Morten Østergaard:

Vi skal indrømme, at dagpengereformen har vist sig unødig hård – og vi mindsker derfor kravet til genoptjening, og vi øger den periode, som folk kan modtage dagpengene på.

Hvilken motivation skulle Østergaard have for at ændre kurs? Det er nemt nok: Vil du gerne være partileder i regering i mere end nogle få måneder op til næste valg, ja, så skal du forstå alvoren lige med det samme.

Med denne ’game changer’ – Vestager ude, dagpengereformen ophævet – ja, så har Thorning-Schmidt virkelig chancen for at gribe øjeblikket. Ja, så har hun fortsat chancen for at vinde næste valg.

Det bliver selvsagt ikke nemt. Rød blok er ti – 10! – procentpoint efter blå blok. Det her er imidlertid den bedste chance, der findes.