Helle Thorning-Schmidt modtager fornem homo-pris

Midt i et virvar af glitter, regnbueflag og farverige kostumer er Ă…rets Laks blevet kĂĄret.

Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT) har i år valgt, at prisen skal gå til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Et afsnit om homoseksuelles rettigheder i regeringsgrundlaget fra 2011, med fokus på ægteskab, regnbuefamilier og kønsskifteoperationer, som gennem de seneste par år har udmøntet sig i forskellige love, har sat sit præg på årets uddeling af LGBT-prisen Årets Laks.

- Man kunne, da man skulle implementere regeringsgrundlaget, have valgt en minimalløsning. Det gjorde man ikke. Man kunne have valgt at følge strømmen. Det gjorde man heller ikke. Man valgte at slå et slag ekstra og igen gøre Danmark til et foregangsland, siger forperson for LGBT Danmark, Søren Larsen, ved prisoverrækkelsen.

Årets Laks er blevet uddelt hvert år siden 2003 ved den årlige Copenhagen Pride-parade i København. Prisen går til en person som "svømmer mod strømmen" i forhold til rettigheder for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner.

Tidligere har Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, Biskop i Aarhus Stift, Kjeld Holm, og Amnesty International blandt andet modtaget prisen.

Da statsministeren bruger weekenden på EU-topmøde i Bruxelles, hvor stats- og regeringscheferne i EU skal finde ud af, hvem der skal varetage rollen om udenrigschef og EU-præsident, har hun sendt en video, som blev vist ved paraden.

- Det, at blive Årets Laks, er simpelthen en af de fornemmeste priser, man kan få i Danmark. Som jeg ser det, handler det om respekt for alle, respekt for den kærlighed, der er mellem mennesker. Men - som det også blev sagt i begrundelsen - opfatter jeg det også som en politisk pris.

- I ved jo alle sammen godt, at loven om kirkelige vielser af homoseksuelle ikke kom af sig selv. Muligheden for juridisk kønsskifte, den er heller ikke kommet af sig selv.

Det kræver politisk vilje. Den politiske vilje, den står regeringen for, og den står jeg for, siger hun i videoen.

Copenhagen Pride har været i gang siden onsdag på Rådhuspladsen i København, hvor det blandt andet har stået på koncerter, drag shows og debatter. Festen fortsætter indtil søndag.

Her er EU-præsidentens opgaver

Hør Herman Van Rompuys danske talsmand, Preben Aamann, forklare, hvad det egentlig indebærer at besidde en af de mest prestigefyldte poster i den Europæiske Union HER.

I Punktform ser det sĂĄdan ud:

EU-præsidentens opgaver er at:

  • Lede Det Europæiske RĂĄds arbejde med at sætte en generel retning for EU's politikker og prioriteter. Det Europæiske RĂĄd bestĂĄr af EU's 28 stats- og regeringschefer. De mødes omkring fire gange om ĂĄret til topmøder. Det Europæiske RĂĄd mĂĄ ikke vedtage lovgivning.
  • Sikre, at Det Europæiske RĂĄds arbejde bliver ordentlig forberedt, og at der er kontinuitet i det. Det skal vedkommende gøre i samarbejde med formanden for EU-Kommissionen (og pĂĄ grundlag af arbejdet i RĂĄdet for Almindelige Anliggender).
  • Bestræbe sig pĂĄ at fremme sammenhold og konsensus blandt EU-landenes chefer i Det Europæiske RĂĄd.
  • Efter hvert topmøde besøge EU-Parlamentet for at forelægge medlemmerne en rapport om, hvad de kom frem til pĂĄ mødet.
  • Være unionens ansigt udadtil pĂĄ de omrĂĄder, som hører under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - men dog uden, at det gĂĄr ind over beføjelserne for EU's udenrigschef.

Historien bag titlen:

  • Belgiske Herman Van Rompuy er EU's første EU-præsident. Han blev valgt af EU's stats- og regeringschefer i november 2009 og tiltrĂĄdte, da Lissabontraktaten trĂĄdte i kraft 1. december 2009.
  • I udgangspunktet har EU-præsidenten jobbet to et halvt ĂĄr med mulighed for at blive forlænget en gang med to et halvt ĂĄr. Det blev Herman Van Rompuy.
  • EU-præsidenten mĂĄ ikke have et job i sit eget land, mens han eller hun varetager jobbet i Bruxelles.