Vi skal ikke acceptere Gaza i Danmark

I denne tid betaler jøder i Europa en høj pris for den væbnede konflikt mellem Israel og terrororganisationen Hamas i Gaza. Selv om jøderne har været en del af den europæiske kultur i flere århundreder, bliver de nu truet af en gruppe aggressive muslimske indvandrere, som med i bagagen fra Mellemøsten har bragt et uudslukkeligt had til Israel.

Det betyder, at jøder her i landet – og sikkert også andre steder i Europa – må skjule deres identitet. Det kan være særdeles farligt at bære den traditionelle jødiske kippah, og visse steder har man ligefrem frarådet dem at vise deres religiøse identitet på grund af risikoen for voldelige overgreb.

Det forholder sig naturligvis anderledes med muslimer – hvor kvinderne gerne må bære både tørklæde, burka og niqab.

Jeg synes, at det er sørgeligt for Europa og sørgeligt for Danmark. Det kontinent, som har været eksportør af demokrati og oplysning, er nu end ikke i stand til at beskytte sine egne borgere mod overgreb. Ja, det er ikke alene sørgeligt; det er faktisk en skændsel. 

Det siger sig selv, at den muslimske indvandring, som har fundet sted de seneste årtier, og som under den nuværende regering er blevet øget, er en tikkende bombe under det traditionelt særdeles tolerante danske samfund. Her har der altid været plads til forskelle, og danskerne har gennem tiden modtaget indvandrere fra mange forskellige lande.

Men nu truer vores historiske tolerance sådan set sig selv. De intolerante islamister magter nemlig ikke at skelne mellem herboende jøder og Israel, og det får deres had til at bryde ud i lys lue, når de får øje på en jøde eller et jødisk problem. Mon det problem bliver mindre af, at der for tiden strømmer asylansøgere fra Syrien ind i landet – fra et land og en kultur, som altid har været fjendtligt indstillet over for Israel?

Nej, den nuværende flygtningestrøm – eller skulle vi ikke sige indvandrere, for det bliver mange af dem med tiden – truer såvel vores velfærdssamfund og stabilitet som sammenhængskraften i vores land. Flere flygtninge medfører et stigende pres ude i kommunerne, og forstærker fremvæksten af parallelsamfund med egne normer og regler.

Regeringen sidder og ser passivt til, mens situationen udvikler sig. Ikke et eneste pip kommer der fra den kant. Regeringens eneste ”bidrag” til udlændingepolitikken har været lempelse på lempelse som eksempelvis afskaffelsen af starthjælpen og kontanthjælpsloftet samt lempelse af reglerne for opnåelse af opholdstilladelse.

Ligeledes har regeringen knæsat den automatiske forvandling af asylansøgere til indvandrere ved at tillade, at asylansøgerne kan opholde sig uden for asylcentrene for at arbejde eller uddanne sig. Det er opskriften på, at asylansøgerne bliver hængende i landet permanent og efterhånden også bringer flere familiemedlemmer hertil.

Da Dansk Folkeparti sammen med VK-regeringen gennemførte flere væsentlige stramninger på udlændingeområdet, udtalte jeg om integrationen, at ”man først kan tørre op, når vandhanen er lukket”. Regeringen har åbnet for vandhanen, og vandet fosser ud på gulvet. Integrationen er nyttesløs, fordi den slet ikke kan holde trit med tilstrømningen.

Overgreb mod jøder er blot et blandt mange symptomer på en komplet fejlslagen udlændingepolitik. Syrien-krigere er et andet. Her oplever vi, at tilsyneladende ”velintegrerede” unge, som taler dansk og har taget en uddannelse, alligevel sværger til en inhuman ideologi, når de engagerer sig i terrorhandlinger i Syrien. De skal have frataget opholdstilladelse og statsborgerskab.

Jeg kan blive helt svimmel, når jeg tænker på det forestående arbejde med at rette op på de seneste års fejludvikling. Men i Dansk Folkeparti er vi parate til at trække i arbejdstøjet.