Lyn-aktivering: Kommune tvinger unge i arbejde efter 24 timer

Samle hundelorte op, fjerne skrald fra stranden eller feje foran rådhuset.

Det er nogle af de opgaver, som unge under 30 år i Greve Kommune kan se frem til, hvis de vil have uddannelseshjælp. Og det allerede 24 timer efter, at de har sendt ansøgningen.

Det vedtog Greve Byråd i sidste uge.

Det nye tiltag betyder, at unge under 30 år, som erklæres åbenlyst klar til job eller uddannelse, ikke har mere end 24 timer fra de har sendt ansøgningen om uddannelseshjælp, til de skal arbejde i et såkaldt nyttejob for at få del i den offentlige ydelse.

Om baggrunden for den beslutning forklarer formand for Vækst- og Beskæftigelsesudvalget i Greve kommune, Venstres Morten Dahlin, følgende:

- Vi har valgt at gøre det så hurtigt som muligt, fordi vi mener, det sender det bedst mulige signal om, at i Greve Kommune, der skal man yde før man kan nyde. Og det betyder, at man skal yde så hurtigt som overhovedet muligt. Og derfor har vi valgt en grænse på 24 timer, siger Morten Dahlin til tv2.dk.

De unge, der kommer ind under den nye ordning bliver en del af et servicekorps i Greve Kommune.

- Her kan opgaverne være at samle skrald op på stranden. Det kan være at sørge for, at der ser pænt ud ved vores cykelstier. Det kan være en lang række af opgaver, som får kommunen til at fremstå som pæn og ren, og som der er brug for, at vi gør, og som giver nytte til samfundet som helhed, siger Morten Dahlin.

Kontanthjælpsreform har givet flere muligheder

1. januar i år trådte den nye kontanthjælpsreform i kraft. Den er vedtaget af alle Folketingets partier på nær Enhedslisten, og giver kommunerne mulighed for at sende kontanthjælpsmodtagere og unge på uddannelseshjælp ud i nyttejobs som krav for at få adgang til de offentlige ydelser.

Greve Kommune har ligesom andre kommuner i Danmark gjort brug af nyttejobs til kontanthjælpsmodtagere og modtagere af uddannelseshjælp siden januar. Men hvor der tidligere er gået fire uger fra ansøgningen om uddannelseshjælp til starten på et nyttejob, bliver den tid reduceret voldsomt med det nye tiltag.

- Det vi gør nu, det er, at vi prøver at sætte turbo på, at de unge kommer i uddannelse eller job, siger Morten Dahlin.

Formanden for Vækst- og Beskæftigelsesudvalget ser ikke noget ydmygende i nyttejobs. Han ser derimod tre grunde til, at det nye tiltag får modtagere af uddannelseshjælp i arbejde eller uddannelse hurtigere.

- For det første gør det nytte for samfundet. For det andet lærer det mennesker, hvad det vil sige at have forpligtelser over for sig selv og andre. Og at stå op om morgenen til noget. Det er vigtigt. Og for det tredje, så tror vi, at det giver en tilskyndelse til folk til at få søgt en uddannelse eller et arbejde, som de måske ikke ville gøre, hvis de ikke skulle i den her type nyttejob, siger Morten Dahlin.

Kommer samtidigt med faldene arbejdsløshed

Tidligere tirsdag viste en ny prognose fra Eksportrådet, at danske eksportvirksomheder for alvor lagt krisen bag sig.

På baggrund af de nye tal har Børsen regnet sig frem til, at der i år skabes 18.000 ny job herhjemme og yderligere 21.500 i 2015.

Men selvom det altså tyder på, at der er flere jobs på vej, mener Morten Dahlin ikke, at timingen for det nye tiltag er forkert.

- Vi mener, at det er nødvendigt at lave de her tiltag, fordi vi bliver nødt til at leve op til vores grundlæggende principper (yde for at nyde, red.). Og selvom ledighedstallene går den rigtige vej, så har vi for mange danskere, som er på passiv forsørgelse. Det er et stort økonomisk problem, og det er et stort moralsk problem. Og derfor tager vi nu initiativ til at få flyttet flere mennesker fra passiv til aktiv forsørgelse, siger han.

Enhedslisten: Skræmmejobs - ikke nyttejobs

På Christiansborg ser Enhedslisten arbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl, med bekymring på den nye udvikling fra Greve Kommune.

- Det understreger jo netop vores advarsler imod de her nyttejobs. Reelt drejer det sig ikke om at gøre nytte, det drejer sig om at skræmme folk væk fra offentlige ydelser og sende dem ud i et eller andet, hvor de måske bliver så trætte af det, at de så siger nej til ydelserne, siger Christian Juhl til tv2.dk.

- Generelt synes jeg ikke om nyttejobs, for det er skræmmejobs, som vi har kaldt dem.

- Og jeg mener, at en seriøs sagsbehandling kan man ikke klare på 24 timer. Og et seriøst forsøg på at hjælpe mennesker, der ikke har noget at leve af, kan man ikke klare på 24 timer. Så det er altså på kanten af, hvad der er rimeligt, siger han.

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører tror ikke på, at flere unge tager en uddannelse eller et job, fordi de allerede efter 24 timer tvinges ud i et nyttejob.

- Man skal tage en samtale med folk og have professionelle rådgivere til at hjælpe. Det kan dygtige sagsbehandlere. De behøver ikke at have en pisk omme på ryggen for at få unge mennesker til at tage sig en uddannelse, siger han.

Det nye servicekorps i Greve Kommune er blevet vedtaget med stemmer fra samtlige byrådets partier på nær Enhedslisten. Servicekorpset planlægges at være klar til efter sommerferien.